Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Terror og meningsterror

Den kurdiske TV-station, ROJ TV, der har base i København, støtter og er finansieret af terrororganisationen PKK. Det konkluderede København Byret i sin afgørelse forleden.

Læs mere
Fold sammen

Resultatet kan ikke komme bag på Berlingskes læsere, som gennem en lang række artikler har kunnet se dokumentation, herunder fotos, som viser, at det forholder sig sådan. Mere overraskende for offentligheden er byrettens afvisning af at inddrage TV-stationens sendetilladelse. Det spørgsmål er overladt til Radio- og TV-nævnet, som foreløbig har givet sig selv god tid til at overveje sagen. Hvis dommen appelleres til Landsretten, vil der under alle omstændigheder gå mange måneder, måske flere år, før en lukning af stationen bliver aktuel.

Men ender domstolene med at fastholde, at ROJ TV støtter terror, må stationen lukkes. Det vil være absurd, hvis en TV-stationen, der har endelig dom for at støtte terrorvirksomhed, skulle kunne fortsætte sin virksomhed på grund af lovtekniske finurligheder. Men indtil da skal ROJ TV selvfølgelig kunne fortsætte med at sende. Her i landet er man uskyldig, indtil domstolene har truffet en endelig afgørelse om det modsatte. Den retssikkerhed har ROJ TV naturligvis også.

Desværre har Tyrkiets reaktion på den danske dom været forudsigelig - og uantagelig. Den tyrkiske EU-minister og chefforhandler for Tyrkiets optagelse i EU, Egemen Bagis, kalder i en skriftlig udtalelse dommen »uansvarlig« og tilføjer, at Tyrkiet »forventer«, at dommen bliver underkendt ved en højere retsinstans. Den form for pression skal hverken danske politikere eller domstole affinde sig med. Tværtimod må det gøres klart for Tyrkiet, at her i landet er domstole uafhængige, både af den danske og af den tyrkiske regering. Desværre vidner Tyrkiets talrige tidligere forsøg på at lægge pres på afgørelsen i denne sag om et land, hvor udemokratiske holdninger lurer lige under overfladen.

Tyrkiets pression vidner om en politistatstankegang, man kunne vente fra rene diktaturer, men ikke fra et land med ambitioner om at blive en del af EU. Men som det kom frem forleden, har den tyrkiske regering ualmindelig svært ved at acceptere ytringsfrihed og retssikkerhed for dets kritikere. Ifølge Human Rights Watch sidder omkring 100 journalister fængslet i Tyrkiet, flertallet uden dom, og hovedsagelig fordi de rapporterer om konflikten med det kurdiske mindretal. EU-kommissionen har udtalt alvorlig bekymring over udviklingen.

På nogle stræk minder det tyrkiske pres mod Danmark om Ruslands tilsvarende pres, da Danmark i 2002 fulgte sine demokratiske spilleregler og nægtede at udlevere den tjetjenske eksilleder, Akhmed Sakajev til Rusland. Beslutningen kølede forholdet mellem Rusland og Danmark ned i en årrække. Men det er den pris, som demokratier må betale, når grundlæggende principper står på spil. Det gjorde vi i 2002, og senere under Muhammed-krisen, hvor Tyrkiet også var førende i angrebet på ytringsfriheden i Danmark. Den dag nærmer sig, hvor man kan beskylde Tyrkiet for forsøg på meningsterror. Det er en form for terrorvirksomhed, som næppe er juridisk strafbar, men som straffer sig på sigt.