Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Tendensernes tyranni

Hans-Henrik Holm: Medierne er gode til at fortælle os om de seneste tendenser i verden. Der er vækst i Kina. Der er krise i Grækenland. Men mediernes fokus på tendenserne her og nu har den uheldige bieffekt, at vi mister fornemmelsen for det store billede.

Hans-Henrik Holm, professor, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er særligt tydeligt, når vi ser på det internationale økonomiske stof. Er Kina nu en økonomisk supermagt eller et udviklingsland? Er Grækenlands krise en trussel for EUs økonomiske stabilitet, eller mest et problem for grækerne? Undersøgelser af befolkningernes viden om internationale forhold bekræfter, at medierne får os til at overvurdere kriserne.

Grækenlands andel af det samlede EUs indkomst er mindre end tre procent. Den forsigtige økonomiske fremgang i Tyskland har langt større betydning for os alle end grækernes overforbrug og rod i økonomistyringen. Alligevel får vi artikler og indslag om Grækenland og krisens konsekvenser, der giver os et indtryk af, at euroen er i krise. Det er ikke forkert, hvad der står i de mange artikler, men det giver læsere og seere det indtryk, at vi står på randen af et sammenbrud. Journalistikkens trang til kriser får medierne til at se efter flere kriser frem for det store billede.

Dækningen af »den kinesiske kæmpedrage« giver os indtryk af, at Kina er den nye supermagt. Kina har tocifrede vækstrater og stigende valutaoverskud. Deres teknologiske niveau er stigende, og deres hjemmemarked er af stigende betydning. Journalistikken begrænser sig til at se på, om Kina er en trussel eller en mulighed.

Vi ved fra den daglige mediedækning meget om stigninger og fald. Nye tal for økonomiens vækstrater bruges som grundlag for fortolkende journalistik om, hvor vi er på vej hen, og hvad det kan betyde. Men befolkningens viden om de faktiske størrelser forsvinder let i tendensernes tyranni. Forklaringen er, at tendenser er godt nyhedsstof, men strukturen, der ligger bag, er ikke. Når vi har læst ti tendens artikler om Kinas vækst eller om Grækenlands krise, så sidder der et billede tilbage af Kinas dominans og EUs vanskeligheder. Vores mediefokus på enkelteksempler gør det værre. Kineserne køber bilfabrikker i Europa. Kineserne har en større vækst i vindmølleproduktionen end alle andre. Kineserne er tendensernes konge. Billedet baseres på tendenser og enkelt­eksempler og er et utilstrækkeligt billede.

Kina er stadig et udviklingsland. Landet har gjort store fremskridt, men 1,2 milliarder mennesker skal stadig deles om en kage, der er alt for lille. Over 100 millioner voksne kan ikke læse og skrive. Den teknologiske standard varierer fra top-teknologi til total mangel på basis-teknologi. Næsten en fjerdedel af befolkningen har ikke adgang til rent vand. Kina har en stor økonomi, men landet er placeret langt nede på listen over menneskelig udvikling (nr. 81 på Human Development Index). På linje med Tyrkiet og Peru når man ser på levealder, uddannelse og rigdom.

Det er en vigtig journalistisk opgave at have fokus på de nyeste tendenser. Hvem går frem, og hvem går tilbage. Men samlet set får vi et mangelfuldt indtryk af vores omverden. Det er da en skidt tendens.