Spørgsmålet har sat debatten i gang og sindene i kog i USA i den seneste tid. I centrum af diskussionen står imamen Feisal Abdul Rauf, som har taget initiativ til byggeprojektet. Raufs erklærede mål er at fremme fredelig sameksistens mellem islam og Vesten. Han har opkaldt projektet efter Cordoba i Spanien, hvor muslimer, kristne og jøder trivedes side om side i en kulturel og økonomisk blomstringstid for tusind år siden.

Så vidt så godt. Men Rauf har også udtalt, at USAs udenrigspolitik var medskyldig i terrorangrebene 11. september, og han har afvist at sige, om han er enig i klassificeringen af Hamas som en terroristorganisation. Det har fået mange amerikanere til at spekulere på, om byggeprojektet i virkeligheden er ment som en provokation og et slag i ansigtet. Visse kommentatorer har endda antydet, at myndighederne burde stoppe projektet, som ellers er fuldt ud godkendt og lovligt. Debatten om Cordoba-projektet i New York rejser de samme to hovedspørgsmål, som Jyllands-Postens Muhammed-tegninger gjorde for snart fem år siden.

Dels er der spørgsmålet om anstændighed: Er det ufølsomt, ubehøvlet og unødigt provokerende at bygge en moské ved Ground Zero eller at tegne Muhammed i en dansk avis? Eller bør vi skære ned på helligheden og acceptere, at livet bliver svært, hvis vi skal hidse os op over hver eneste ytring eller handling, som har potentialet til at fornærme os. Og dels er der spørgsmålet om frihed: Skal vi have ytringsfrihed og religionsfrihed? Eller bør statsmagten stoppe tegninger og moskeer for at opretholde ro, orden og almindelig anstændighed? Heldigvis har de amerikanske myndigheder valgt at forsvare religionsfriheden - ligesom den danske regering forsvarede ytringsfriheden under Muhammed-krisen. New Yorks borgmester, Michael Bloomberg, fortjener stor ros for sin følelsesladede tale forleden, hvor han understregede vigtigheden af religionsfriheden og afviste at stoppe Cordoba-projektet. Det samme gælder Obama, som i fredags gjorde det klart, at religionsfriheden også gælder et i øvrigt lovligt byggeprojekt på Manhattan.

Obama havde hidtil holdt sig til at sige, at Cordoba-projektet var et lokalt anliggende, som han ikke ville blande sig i. Men det var vigtigt, at præsidenten kom på banen. Jo mere ophedet debatten bliver, desto vigtigere er det, at statsmagtens øverste ledelse står klart og tydeligt fast i forsvaret for frihedsrettighederne. Dette gælder især i denne politisk korrekte og globale tidsalder, hvor snart den ene kulturgruppe og snart den anden bliver fornærmede over de mindste ting - ofte helt bevidst og med en slet skjult politisk dagsorden.

Jeg er uenig i mange af Feisal Abdul Raufs politiske synspunkter, som efter min mening er med til at undergrave de selvsamme frihedsrettigheder, som Rauf nu benytter sig af til at opføre sin moské og sit kulturcenter. Men USA er frihedens og tolerancens land, og derfor vil jeg ikke lade mig fornærme og forarge af Cordoba-projektet. Jeg er sikker nok i mine i synspunkter til at tolerere, at mine politiske modstandere udnytter deres ytringsfrihed og religionsfrihed. Jeg vil hellere bruge min energi på at modbevise deres ideer end på at spille hellig og fornærmet over deres - i øvrigt lovlige - handlinger. Og burde det i grunden ikke være udgangspunktet for enhver debat i et åbent og demokratisk samfund?