Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Talentudvikling for alle – ikke kun de få

»Jeg tror, at det er de færreste studerende, der går på universitetet med andet end en ambition om at blive dygtigere.«

Yasmin Davali Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jeg tror efterhånden ikke, at det er en hemmelighed, at de danske universiteter er underfinansieret, at man mange steder ikke har timer nok til at kunne kalde det et reelt fuldtidsstudium, at når man har timer, så er det sjældent, at det foregår som andet end store forelæsninger med hundredvis af andre studerende, og at man alt for mange steder må spejde meget længe efter noget, der minder om feed back på sit arbejde.

Læs også: Forskning med mere end ét udtræk

På flere universiteter har man i løbet af det sidste år været ude i store spare-runder, og mange flere steder er smertegrænsen for, hvad man kan tillade sig at kalde kvalitetsuddannelse, ved at være nået. Samtidig lægger regeringen i regeringsgrundlaget op til, at der skal skæres endnu mere på universiteternes budgetter, end vi har været vant til. Universiteterne er altså hårdt ramt økonomisk, og det ser ikke umiddelbart ud til, at regeringen har tænkt sig at gøre noget for, at det bliver bedre, tværtimod. Det virker da også, som om uddannelsesminister Esben Lunde Larsen har indset, at der er kvalitetsproblemer på vores uddannelser. Desværre lægger han kun op til at løse dem for de få.

Problemet med Esben Lunde Larsens idé om et elitespor på universiteterne er nemlig ikke, at de dygtigste ikke må blive dygtigere. Selvfølgelig må de det. Jeg tror, at det er de færreste studerende, der går på universitetet med andet end en ambition om at blive dygtigere. Målet må netop være at alle studerende skal have muligheden for at blive så dygtige som muligt.

Problemet er, at når man som Esben Lunde Larsen lægger op til at isolere de dygtigste studerende på små hold med de dygtigste undervisere, så hiver man samtidig ressourcer ud af uddannelserne for alle de andre studerende, der ikke lige var blevet håndplukket til et elitespor.

I det tilfælde, at elitesporene skal finansieres inden for den allerede eksisterende økonomiske ramme, går pengene direkte fra de penge, der skulle finansiere de øvrige studerendes allerede begrænsede feed back og timetal.

Hvis Esben Lunde Larsen kan finde nye midler til sektoren, ville de midler utvivlsomt kunne gøre mere nytte ved at løfte uddannelseskvaliteten generelt i stedet for at bruge dem på at løfte kvaliteten for en brøkdel af de studerende.

Læs også: Elite på alle niveauer

På den måde er det svært ikke at tænke, at det er en nødløsning, ministeren har fundet frem til. Det er nemlig svært at sikre kvalitetsuddannelser til alle studerende, hvis man samtidig insisterer på at blive ved med at skære på de økonomiske bevillinger til universiteterne år efter år. Forslaget ligner på mange måder en accept af, at man ikke sikrer kvalitetsuddannelser, hvis man ikke også investerer i dem. Og hvis man ikke vil det, må man acceptere, at nogle studerende får en dårligere uddannelse for at andre, en lille elite, kan få en bedre. Og det lader det så til, at regeringen har gjort.

Jeg ville ønske, at ministeren havde højere ambitioner end det. Hvorfor går diskussionen ikke på, hvordan vi sikrer, at ingen studerende oplever barrierer for at blive så dygtige, som talentet rækker til?