Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Tal engelsk med tyskerne

Jens Kjærbøl: »Tysk risikerer at uddø i Danmark« (Berlingske Tidende 3. marts) vurderer professor Jens Erik Mogensen, lederen af et sprog­institut på Københavns Universitet.

Jens Kjærbøl Fold sammen
Læs mere

Prognosen er vel pessimistisk. Nogle danskere lærer f.eks. japansk og kinesisk, selv om det hverken er folkeskole- eller gymnasiefag. Nogle danskere vil blive ved med at lære tysk, især i Sønderjylland.

Et stort flertal i dagens Danmark er i bedste fald kvart-gode til tysk. Enten fordi de kun har haft tysk i folkeskolen, eller fordi de har glemt det meste af det, de lærte i gymnasiet. En samtale på så lidt tysk kommer aldrig i dybden og er i det lange løb belastende for en tysker. Et flertal af danskere er dobbelt så gode til engelsk. Dermed ligger det lige for at tale engelsk med tyskerne. I middelalderen kommunikerede videnskabsmænd i Europa på latin. I dag kommunikerer de på engelsk, både på europæisk og globalt plan.

Indien med mange forskellige sprog bruger engelsk som fællessprog. Kineserne lærer engelsk i skolen. Disse to fremadstormende økonomier er ved at flytte handels­tyngdepunktet fra Vesten til Østen. Hvis dansk sprogpolitik skal passe til dagens globale tilstand og især til den forventede udvikling, så skal elever i folkeskole og gymnasium gøres helgode til engelsk. Kun 1,7 pct. af verdens befolkning taler tysk.

Tysk og fransk bør afskaffes i folkeskolen. De ledige timer bør bruges på at gøre eleverne endnu bedre til engelsk. I gymnasiet bør engelsk på højeste niveau være obligatorisk for alle elever.

Sproglærerne i tysk og fransk, som i dag ser deres beskæftigelsesgrundlag svinde, stiller krav om, at danskerne lærer to-tre fremmedsprog på et niveau, der giver dybdeforståelse. Det er deres opfattelse af almendannelse. Men hvordan ligger det med de samme sproglæreres almendannelse, når det gælder matematik, fysik og kemi? Er sproglærerne tilsvarende godt bevandrede i disse fag? Vi lever kun én gang, så det er urealistisk at stille krav om, at flertallet af os danskere skal bruge en stor del af vores liv på at blive og forblive velbevandrede i både flere fremmedsprog og naturvidenskab.