Tag ikke fejl: Socialdemokratismen er fortsat i krise

Det er rart at have regeringsmagten, men så går det faktisk heller ikke bedre for socialdemokraterne. Hverken herhjemme eller i resten af Europa.

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Venstrefløjens sejr ved folketingsvalget og dannelsen af en ny, rød regering er af mange blevet hilst som begyndelsen på en ny æra for socialdemokratismen. Som en tilbagevenden til storhedstiden i det 20. århundrede, hvor socialdemokraterne var altdominerende i Europa og tilnærmelsesvis »default«-indstillingen for den politiske udvikling.