Tænk, hvad verden havde mistet, hvis Danmarks Malcolm X var endt som køkkensælger i Glostrup

Et køkkenfirmas konkurs, en gensynsfest med knubbede ord og en ny tendens blandt boganmeldere er de tre ingredienser i denne uges Groft sagt med David Holt Olsen.

»Sikandar Siddique skulle egentlig have været køkkensælger i et showroom i Glostrup!« Liselotte Sabroe

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Danmarks Malcolm X

Berlingske kunne i ugens løb oprulle en mærkværdig sag om et mindre midtjysk køkkenfirma, der gik konkurs i 2017 og nu er under mistanke for momssvindel. Det ville næppe have offentlighedens interesse, hvis det da ikke var fordi, at Sikandar Siddique (politisk ordfører for Frie Grønne) var involveret i virksomheden, da han i 2017 investerede i køkkenfirmaet.