Sygeplejerske, hvad kæmper du selv for?

Lønkampen binder knude på sig selv, for pudsigt nok er den med til at hæmme den personlige drivkraft hos sygeplejerskerne, som ellers én ad gangen kunne blive lysende eksempler på, hvad sygeplejersker som faggruppe netop har fortjent af løn.

»I stedet for at kæmpe for egne og for arbejdspladsens uundværlige værdier bliver sygeplejerskerne fanget af en klubfølelse, en kollektiv bevidsthed om et uopnåeligt, fælles lønkrav. Sammenholdet er rart, men udbyttet er ingenting. Og strejkerne kommer til at fremstå som en udendørs kursusdag,« skriver May Bjerre Eiby. Niels Ahlmann Olesen / Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Som hjemmesygeplejerske overtrådte jeg fartgrænserne i kommunens Suzuki i ugevis i træk uden fridage, mens mine kollegaer strejkede. Det blev mit bidrag til strejken i 2008. Efterfølgende fik mine fagfæller og jeg æren af at betale dobbelt kontingent, mens Dansk Sygeplejeråds tomme strejkekasse blev fyldt igen. Og de mange strabadser gav ikke en nævneværdig lønstigning. En slukøret fornøjelse.