Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Sygeliggør ikke flygtninge

Vi har allerede begået fejlen én gang med at sygeliggøre store dele af vores indvandrere. Lad os lære af tidligere tiders fejl og sende dem i arbejde i stedet for til lægen

Henrik Day Poulsen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sidst Danmark modtog mange indvandrere var i 80erne og 90erne. Mange af disse personer har kun haft sparsom tilknytning til arbejdsmarkedet, og blandt palæstinensere er over halvdelen endt på førtidspension, flertallet med en psykiatrisk diagnose, typisk post traumatisk belastningsreaktion (PTSD). Dette til trods for, at PTSD er en forholdsvis sjælden sygdom, der optræder hos under ti pct., der har oplevet et potentielt udløsende traume. Symptomerne på PTSD skal optræde senest seks måneder efter traumet. Har man derfor været velfungerende i flere år efter ankomsten til Danmark, er det usandsynligt, at man lider af PTSD. Det er derfor lægeligt set påfaldende, at PTSD skulle forekomme hos så mange af vores muslimske indvandrere. Det så vi slet ikke blandt f.eks. vietnamesiske eller chilenske flygtninge.

En undersøgelse fra et dansk center for transkulturel psykiatri har vist, at indvandrere med tilknytning til arbejdsmarkedet har signifikant færre psykiske problemer end indvandrere, der modtager offentlige ydelser. Det er altså psykisk sundt at arbejde og psykisk usundt blot at modtage offentlig forsørgelse.

Problemet er størst for indvandrerkvinderne og i takt med, at de nuværende flygtninge skal familiesammenføres, vil antallet af muslimske kvinder, der kommer fra en kultur, hvor kvinder normalt går hjemme og passer børn, stige markant. I 2015 søgte 21.316 mennesker om asyl i Danmark ifølge tal fra Integrationsministeriet, og hvis alle disse personer skal familiesammenføres med en kone og tre børn, kommer der altså over 80.000 personer yderligere. I dag er 60 pct. af kvinder fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse. Berlingske oplyste i sidste uge, at kun 14 pct. af syrere er i arbejde.

Det er læger, ofte psykiatere, der stiller diagnoser på udlændinge. Inden en diagnose stilles, skal lægen inddrage en vurdering af andre vigtige faktorer, f.eks. sociale, økonomiske og integrationsmæssige problemer. Sådanne problemstillinger kan nemlig forveksles med psykiatriske symptomer. Og det er jo forkert at stille en diagnose og ordinere medicin til en person, som primært har en social problemstilling. Antidepressiva og samtaleterapi hjælper ikke til at forstå og begå sig i Danmark. Det gør sprogkurser og indplacering på arbejdsmarkedet.

Derfor bør man også overveje, om indvandrerkvinder bør have den samme barselsperiode som danske kvinder. I Sydeuropa har kvinder mange steder kun tre måneders barsel. Det vil efter min mening være en hjælp for indvandrerkvinderne, hvis man ikke lod dem gå hjemme, men gjorde meget mere for at få dem hurtigt i arbejde.

De relativt få indvandrere, som er psykisk syge, skal naturligvis behandles. Men selv om man lider af PTSD, er det sundt at arbejde, idet arbejde får tankerne hen på noget godt. Langvarig, traumefokuseret terapi er ofte skadelig og fastholder folk i passivitet.

Kort sagt: i stedet for at besøge lægen, skal indvandrerkvinderne besøge jobcentret. Hos lægen risikerer de at blive sygeliggjort, mens de i jobcentret risikerer at få en mening med deres liv.

Vi har allerede begået fejlen én gang med at sygeliggøre store dele af vores indvandrere. Lad os lære af tidligere tiders fejl og sende dem i arbejde i stedet for til lægen.