Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Sverigedemokraterna skal have indflydelse

Rasmus Fahrendorff,  Journaliststuderende ved Syddansk Universitet
Læs mere
Fold sammen

I lyset af den seneste tids brande på asylcentre og det utilgivelige angreb på Kronans Skola i Trollhättan, er det blevet klart, at højreradikalismen i Sverige ikke lader sig kvæle ved at blive tiet ihjel. Uden på nogen måde at skulle forsvare de seneste hændelser, for de kan ikke forsvares, bør det stå klart for enhver, at der intet fornuftigt kommer ud af at forsøge at undertrykke dele af befolkningens synspunkter.

Tilbage i august måned var Sverigedemokraterna, ifølge en meningsmåling fra Yougov, for første gang Sveriges største parti med en vælgertilslutning på 25,2 pct. Altså over en fjerdedel af befolkningen. På nuværende tidspunkt støttes partiet af omkring 20 pct. af svenskerne.

Den såkaldte decemberaftale mellem socialdemokraterne og de borgerlige partier, der skulle holde Sverigedemokraterna uden for politisk indflydelse, er blevet revet i stykker, men partiet holdes stadigvæk ude af de politiske forhandlinger. På den måde afskærer man altså reelt set en femtedel af befolkningen fra politisk indflydelse.

Hvis Sverige vil højreradikalismen til livs, bliver landet nødt til at tage befolkningen alvorligt. Også den del, som ikke passer ind i den politisk korrekte kasse. Hvis man fortsætter i samme spor som hidtil, med den evindelige moralisering, politiske korrekthed og udelukkelse af de forkerte synspunkter, er den seneste tids tragiske hændelser næppe det sidste, vi har set til højreradikales forbrydelser i Folkehjemmet.

I Danmark har vi de seneste to årtier haft Dansk Folkeparti, og selvom retorikken og tonen ikke altid har været særlig køn, men ofte det præcist modsatte, så har partiet fungeret som talerør for den del af befolkningen, der ikke ønsker et multikulturelt samfund. Det synspunkt kan man mene om, hvad man vil, men der kan næppe komme noget godt ud af at undertrykke eller forsøge at gemme bestemte politiske synspunkter af vejen.

I Sverige har man omvendt forsøgt at skabe et Utopia, hvor der kun er plads til de »rigtige« meninger, og ethvert forsøg på at italesætte integrationsudfordringer er blevet mødt med mærkater som »intolerant« eller »racistisk«. Et mislykket Utopia, der bedst kan beskrives som en moralsk politistat.

Sverige har brug for, at den demokratiske debat bliver åbnet, og at selv synspunkter, der for store dele af befolkningen kan virke ubehagelige, bliver debatteret åbent. Med til det hører, at de andre partier af rent princip ikke udelukker Sverigedemokraterna fra indflydelse.

Hvis det politiske klima i landet ikke bliver åbnet, og man fortsætter med at udelukke en så stor del af befolkningen fra indflydelse, skaber det potentiale for flere af de desperate og utilgivelige handlinger, vi har set de seneste uger.