Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Sverige skriver historie

De svenske politikere skrev historie i går. Med indgåelsen af en bred aftale mellem regeringspartierne og de fire borgerlige Alliance-partier om stramninger af udlændingepolitikken tog Sverige et væsentligt skridt i retning af at komme til at ligne Danmark og en række andre europæiske lande mere. For første gang har de »gamle« politiske partier taget konsekvensen af, at Sverige i lang tid har været det land, der har modtaget flest flygtninge i forhold til dets befolkningstal, og at op imod 25 pct. af de svenske vælgere i dag ifølge meningsmålingerne ville stemme på Sverigedemokraterna. Men hvorfor kommer det brede politiske forlig og stramningerne af udlændingepolitikken netop nu? Der er flere grunde. En af dem er den aktuelle situation i Europa, hvor et hidtil uset antal flygtninge og migranter gennem de seneste par måneder er søgt mod Europa – og ikke mindst mod Sverige.

En anden grund er, at der netop er kommet helt nye tal frem, som viser, at der i år vil komme dobbelt så mange asylansøgere til Sverige, som man regnede med sidste sommer. Men en tredje grund til de stramninger, der foretages nu, er, at nye generationer er ved at tage over i de borgerlige partier. De svenske politikere fra samtlige de gamle partier (dvs. alle partierne undtagen Sverigedemokraterna) har hidtil været præget af en svensk selvopfattelse, som stammer fra Den Kolde Krig, og som går ud på, at det er et særligt svensk nationalt karaktertræk at være neutral, at balancere mellem synspunkterne, at være åben over for alt og alle, ikke mindst mennesker fra 3. verdenslande, og ikke at træde nogen over tæerne.

 

Men denne svenske selvopfattelse betyder ikke noget for den unge generation af svenske borgerlige politikere, som ikke kan huske Den Kolde Krig. Det er således symptomatisk, at oprøret mod Decemberaftalen (aftalen om at holde Sverigedemokraterna ude) og kravet om en strammere udlændingepolitik især er kommet fra de yngre politikere. Det gælder ikke mindst hos Kristdemokraterna og Moderaterna (det store konservative parti).

Når det netop er disse to partier, som især har presset på for en strammere udlændingepolitik, hænger det imidlertid også sammen med, at det navnlig er dem, der på det seneste har mistet mange vælgere til Sverigedemokraterna. I det såkaldte svenske »Bibelbælte«, området syd for Vättern, som traditionelt er Kristdemokraternas højborg, gjorde Sverigedemokraterna markant indhug i Kristdemokraternas stemmetal ved riksdagsvalget for et år siden. Og ifølge flere nylige meningsmålinger balancerer Kristdemokraterna netop nu lige omkring spærregrænsen.

Moderaterna er også klemt. De af deres vælgere, som ønsker en strammere udlændingepolitik, går i øjeblikket til Sverigedemokraterna, og de, der »i den borgerlige anstændigheds navn« er imod selv de mindste stramninger, går til Centerpartiet. Derfor har Moderaterna en særlig interesse i, at det i går lykkedes at indgå en bred aftale om udlændingepolitikken, som indebærer visse stramninger.

Spørgsmålet er imidlertid, om ikke det er for sent – og for lidt – i forhold til at standse fremgangen for Sverigedemokraterna.