Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Svar på tiltale: En feminist i oprør

Måske vi skulle opfordre de kære fædre til at komme ind i kampen og samtidig holde op med at behandle graviditet som en sjælden lidelse, man for alt i verden skal undgå.

Kathrine Tinggaard Nicolaisen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jeg er feminist. Det skærer lidt i ørene, ikke? Jeg skal helst ikke råbe for højt om det. Så bliver man let stemplet som »en af de der underlige, stride kællinger, der ikke barberer sig og vil have »fribillet« til en lederstilling gennem kvoter.« Puha!

Jo-jo, fordommene er mange. Men på trods af det er feminist nu engang, hvad jeg er. Det er da også med stor interesse, at jeg har fulgt debatten op til kvindekonferencen, Women Deliver. Medierne har snart ikke skrevet om andet, og jeg blev da også fanget af lederen, »Kvind jer op!« som Berlingske bragte i fredags. Jeg læste indlægget med interesse, på trods af letkøbte argumenter om kvinders »fejlagtige« forventninger om godt kollegaskab og meningsfulde jobs. Nej-nej, succes får man gennem konkurrence og higen efter formueforøgelse! Sjovt nok bringer selvsamme leder grundargumentet for, hvorfor ligestilling og mangfoldighed er vigtigt i erhvervslivet: Det er godt for bundlinjen.

Kvind jer op

Lederen fortsætter i samme dur med at påpege alle de mange fejl og mangler, kvinder åbenbart besidder: »vi må holde op med at dyrke Femina/Bo Bedre idealismen« og droppe pæn-pige imaget. Jeg er ikke uenig i, at kvinders hang til perfektionisme er en hindring – både i forhold til, at det holder os tilbage fra at opsøge drømmene, og i lige så høj grad fordi kvinder i lederjobs bliver dømt så meget hårdere, når de fejler. Der er nogle forventninger fra samfundets side, som kvinder ikke kan gøre op med i isolation – det er derimod et generelt samfundsproblem og en attitude-justering, der er brug for. Middelmådige mænd i erhvervslivet er der nok af – hvorfor kan kvinder ikke være lige så middelmådige?

»Du skal ikke gå med dyre sko og samtidig brøle, at nogen holder dig udenfor«

Men foragt i denne debat blev yderligere forstærket efter Amalie Lyhnes indlæg, hvor hun på kækkeste facon lægger ud med at sige, at vi feminister jo må have humoren til at tåle stereotypen om kvinders hang til tasker og sko, når mænd samtidig må høre for øl og fodbold. Jeg har lige godt aldrig hørt øl og fodbold som et argument for, at mænd skulle være mere eller mindre egnede som ledere!

Smøren fortsætter ved at gøre hele problematikken omkring graviditet og barsel til kvindens problem og ansvar. Kan vi blive enige om, at det er 100 pct. i samfundets interesse, at der bliver født og opdraget flere børn i vores lille land? Jeg er ikke fan af påtvungen faderbarsel – jeg er til gengæld stor tilhænger af det frie valg – men samtidig bliver vi bare nødt til at ændre indstilling til, hvordan moderne børneopdragelse og familieforøgelse skal se ud. Måske vi skulle opfordre de kære fædre til at komme ind i kampen og samtidig holde op med at behandle graviditet som en sjælden lidelse, man for alt i verden skal undgå.