Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Sundhedsborgmester: Skal København være for alle?

Faktum er, at bolig- og huslejepriser fortrænger udsatte, ledige, lavtlønnede og københavnere med såkaldt almindelige indkomster fra byen. At København bliver mere elitær og i mindre grad »en by for alle«. Vi må stoppe boligspekulationen, hvis byen skal være for alle

Byggeriet i en af Københavns nye bydele, Nordhavn, er i fuld gang.Foto: Ida Marie Odgaard Fold sammen
Læs mere

Det københavnske boligmarked er gået amok. Vi har for længst passeret de skyhøje boligpriser, der blev pustet op under 00ernes boligboble, og i et historisk perspektiv er priserne steget med hele 252,7 procent siden 1992, hvilket blandt andet betyder, at en almindelig lønmodtagerfamilie ikke længere har råd til at bo i storbyen.

Der er mange grunde til, at boligpriserne stiger i København. Et liberaliseret lånemarked med flexlån og mulighed for afdragsfrihed. Et skattestop på ejendomsværdi, der især favoriserer ejerlejligheder. Og den stigende beskæftigelse, væksten i økonomien, de lave renter og befolkningsvæksten er også alle gode forklaringer på, hvorfor priserne stiger og nu har nået et niveau, hvor de færreste kan være med.

Læs også: Københavnerne har friværdi som under festen i 00’erne

De stigende bolig- og grundpriser har også en afsmittende effekt på huslejeniveauet for de mange københavnere, der ikke bor i egen bolig. Det gælder alle lejere, men særligt dem, der bor til leje via et privat udlejningsfirma eller lejer en lejlighed eller et værelse af en privat udlejer. Der findes ikke et samlet overblik over prisudviklingen for private lejemål, men ifølge en opgørelse foretaget af lejebolig.dk kostede en toværelses lejlighed på Nørrebro i maj 2015 gennemsnitligt 12.484 kr. i månedlig husleje. Selv om de skyhøje huslejer ofte er i direkte strid med lejelovens regler, er de blevet normen på et boligmarked, der i stigende omfang fortrænger studerende, arbejdsløse og folk med almindelige indkomster fra byen.

Prisudviklingen skaber med andre ord et mere skævt og opdelt København og set fra vores perspektiv, er det en trist og helt unødvendig udvikling.

Meget tyder på, at prisstigningerne ikke kun skyldes renteniveauet og befolkningsvæksten, men også en række spekulative tendenser. Tendenser, der med politisk vilje kan kontrolleres og reguleres, så priserne på boligmarkedet ikke bare fortsætter himmelflugten.

I vores optik er der minimum fire konkrete eksempler på skadelig spekulation:

For det første oplever vi i øjeblikket, at mange private udlejere spinder guld på at istandsætte lejemål i forbindelse med genudlejning. Ved at istandsætte lejligheder for minimum 2.200 kroner per kvadratmeter, opnår de store private udlejere, som ofte er pensionskasser, at huslejen bliver sat fri, hvorefter de kan udleje lejligheden til markedspris. Det er ikke ualmindeligt, at huslejen fordobles eller endda tredobles i forbindelse med disse spekulative istandsættelser.

For det andet har forældrekøb udviklet sig til at være en lukrativ forretning, der er med til at skævvride markedet og give en uforholdsmæssig stor fordel til pengestærke forældre og deres børn. I dag er mere end hver fjerde lejlighed i Københavns Kommune ejet af folk, der ikke selv bor i byen, og på Nørrebro er halvdelen af lejlighederne forældrekøb. Forældrekøb baserer sig oftest på en virksomhedsmodel, hvor forældrene nyder samme fradragsmuligheder, som hvis de bedrev reel virksomhed. At meget tyder på, at stadig flere forældre vælger at beholde lejligheden som udlejnings- og investeringsobjekt, når børnene flytter videre, er kun med til at forstærke problemet.

Læs også: »Jeg håber ikke, at København kun ender som en by for dem med penge og høj uddannelse.«

For det tredje er vi i disse år vidne til en ny tendens, hvor rige udlandsdanskere på grund af lempelige regler for bopælspligt i nybyggede ejendomme bruger nogle af hovedstadens bedst beliggende lejligheder som ferieresidenser. For os skriger det til himlen, at nye og flotte boliger midt i byen står tomme det meste af året, samtidig med at boligmanglen er massiv. Desværre betyder den nuværende lovgivning, at det er fuldt ud tilladt. Vi mener, at Københavns boliger skal være beboet af folk, der rent faktisk bor i byen. Det vil lægge en dæmper på efterspørgslen og samtidig betyde, at der bliver skabt mere liv i bydelene.

Som et fjerde og sidste element er udlejningstjenesten Airbnb for alvor ved at få vind i sejlene i København. Siden sidste år er antallet af tilgængelige boliger ifølge Airbnb selv vokset med 58 procent, og udviklingen går stærkt. Det er svært at sige, hvor stor indflydelse Airbnb har på prisudviklingen, men der er ingen tvivl om, at spekulativ udlejning allerede i dag udgør et problem, og at problemet kun vil vokse sig større, hvis vi bare ser til. Vi har intet imod, at børnefamilien eller den unge studerende udlejer deres lejlighed en uge i sommerferien. Det er spekulanterne, der konstant udlejer en bolig via Airbnb, uden selv at bo i den, vi skal stoppe. Hvis det bliver normen, at man i perioder skal udleje sin lejlighed for at have råd til den, så er det med til at presse priserne op. Det må ikke ske.

Vi skal prise os lykkelige over, at vi har en hovedstad i vækst, hvor mange har lyst til at bo, og som mange turister har lyst til at besøge. Heldigvis har det brede forlig om planloven givet vished for, at Københavns Kommune også fremadrettet kan stille krav om, at 25 procent af de nye boliger i byen skal være almene. Det er en god nyhed for alle københavnere. Men det er desværre ikke tilstrækkeligt til at sikre nok billige boliger.

Faktum er, at det københavnske boligmarked er glohedt. At bolig- og huslejepriser fortrænger udsatte, ledige, lavtlønnede og københavnere med såkaldt almindelige indkomster fra byen. At København bliver mere elitær og i mindre grad »en by for alle«.

Læs også: København skyder i vejret: Er det ude af proportioner?

Der er i dag ingen, der har et samlet overblik over, hvordan – og hvor meget – de fire nævnte tendenser påvirker bolig- og huslejepriserne i København. Det er et problem. For uden viden om omfanget af den skadelige spekulation er det svært at udpege de rette redskaber til at bekæmpe den. Der er på den baggrund behov for en tilbundsgående undersøgelse af det københavnske boligmarked, så vi fra politisk hold får et overblik over, hvor og hvordan vi skal sætte ind.

Det er i høj grad byens mangfoldighed og unikke sammenhængskraft, der er med til at gøre København til en fantastisk by for både borgere og turister. Det er vigtigt, at vi ikke sætter det over styr, så København også i fremtiden kan være en by for alle.