Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Store omkostninger for lavere priser

John Wagner: Lige så sikkert som amen i kirken kommer Produktivitetskommissionen i dag med et frontal-angreb på dansk dagligvarehandel. Men det tjener altså ikke kommissionen til ære, at man for- plumrer produktivitets-debatten og skader detailhandels-udviklingen med en række misforståelser.

Af John Wagner, adm. direktør, De Samvirkende Købmænd Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Lige så sikkert som amen i kirken kommer Produktivitetskommissionen i dag med et frontal-angreb på servicesektoren i al almindelighed og dansk dagligvarehandel i særdeleshed. På melodien »priserne er for høje« vil kommissionen foreslå, at Planlovens detailhandelsbestemmelser liberaliseres, så vi uden for de allerstørste byer kan få nogle flere hypermarkeder og ved indfaldsvejene til de mindre byer et hav af nye discount- og mega-butikker.

Og anderledes kan budskabet jo desværre heller ikke forventes at være, når formanden for kommissionen selv har sagt, at han »ikke (er) ekspert i dagligvarehandelens forhold«. Når kommissionens særligt sagkyndige aldrig har lagt skjul på sin forkærlighed for e-handel og franske Carrefour, medens vort fintmaskede butiksnet i Danmark blot betragtes som et fordyrende led mellem producent og forbrugere. Og når også kommunaldirektøren fra Randers, der netop (som følge af en kærkommen opstramning af Planloven) har mistet muligheden for at få et såkaldt Bilka-center til Paderup uden for Randers, er medlem af kommissionen. Så er konklusionen jo givet på forhånd.

Til gengæld har kommissionen ingen talsmænd for dansk detailhandel, for titusindvis af ansatte i butikkerne eller de små bysamfund, som kæmper kampen for at undgå yderligere butiksdød, hvad enten det handler om at bevare en købstads levende bymidte eller landsbyens sidste dagligvarebutik.

Men det er altså på de præmisser, debatten nu må foregå – på den ene side teoretiske betragtninger om den fremtidige produktivitetsudvikling, hvis vi adopterer en »svensk« detailhandelsstruktur med hypermarkeder og storcentre uden for byerne, døde bymidter og »fødevare-ørkener« mellem de store byer, og på den anden side »virkelighedens verden«, hvor vi i Danmark har det forbruger-velfærdsgode at have mange forskellige butikker, også i mellemstore byer, kort afstand til dagligvarebutikker og mange selvstændige forretningsdrivende.

For politikerne må det være altafgørende at vide, hvad konsekvenserne af en eventuel Planlovs-liberalisering vil være. Vil den overhovedet medføre en fremgang i produktiviteten, når det faktisk er discountbutikkerne – og ikke hypermarkederne – som er den billigste vej fra producent til forbruger? Og hvis den skulle medføre lidt lavere priser, hvad er så prisen for det i form af butiksdød, lavere beskæftigelse i detailsektoren, færre uddannelsespladser, mere transportarbejde osv.?

Det er en ærlig sag, hvis Produktivitetskommissionen har ideologiske kvababbelser med de detailhandelsbestemmelser i Planloven, som sikrer danskerne et fintmasket butiksnet, levende bymidter i købstæderne, forskellighed i detailhandelen og plads til selvstændige forretningsdrivende.

Det er såmænd også i orden, at man tilsyneladende har en tyrkertro på, at total fri etableringsret vil medføre en større konkurrence og lavere priser for forbrugerne. Også selv om en afskaffelse af detailhandelsbestemmelserne efter al sandsynlighed – og sagkyndige vurderinger – blot vil medføre, at Dansk Supermarked A/S udbygger sit monopol på at have hypermarkeder i Danmark og opnår en markedsandel på dagligvaremarkedet på omkring 40 procent, hvad konkurrencemyndigheder normalt betragter som særdeles betænkeligt. Og at en afskaffelse af detailhandelsbestemmelserne samtidig vil indebære, at vi får klistret indfaldsvejene til de større byer til med flere discount- og megabutikker – til ugunst for en harmonisk overgang mellem land og by og det købstadsmiljø, som vi så gerne vil »sælge« til turisterne. Men det tjener altså ikke Produktivitetskommissionen til ære, at man forplumrer produktivitets-debatten og skader detailhandels-udviklingen med en række misforståelser – for nu at udtrykke det pænt.

Lad os lige – i anledning af dagens offentliggørelse af en delrapport fra Produktivitetskommissionen – kigge på et par kendsgerninger: Danmark ligger langt foran de øvrige nordiske lande – og formentlig i europæisk top – når det drejer sig om internationalisering af dagligvarehandelen: fem landsdækkende udenlandske aktører (Aldi, Lidl, Rema 1000, Kiwi minipris og Metro). Fire ud af seks landsdækkende discountkæder af udenlandsk oprindelse. Både Lidl og Kiwi minipris har etableret sig i Danmark i dette årti. Norges-Gruppen er netop i disse uger ved at opkøbe Dagrofa og er dermed seneste eksempel på, at udenlandske aktører ikke er udsat for barrierer, der forhindrer indtrængen på markedet, udnyttelse af udenlandsk ekspertise og ny konkurrence. Ved årsskiftet havde de fire udenlandske discountkæder 643 butikker ud af 3.056 kolonialbutikker svarende til, at mere end 21 pct. af de danske dagligvarebutikker er udenlandsk funderet. Det er altså indiskutabelt forkert, hvis Produktivitetskommissionen skulle komme frem til den antagelse, at politikerne – med Planlovens detailhandelsbestemmelser – gør Danmark uinteressant for udenlandske aktører. Man kan vel nærmere konkludere det modsatte. Det gælder også påstandene om, at Carrefour og Wal-Mart kommer til Danmark, hvis Planloven liberaliseres.

Det har en enkelt såkaldt detailhandels-ekspert, Bruno Christensen, gjort sig næsten herostratisk berømt på at påstå, siden Svend Auken fik detailhandelsbestemmelserne på plads. Men Wal-Mart kom ikke, da FDB/Coop havde Obs! til salg, eller da Steen & Strøm forsøgte at få noget nyt og anderledes til Fields! Også her kom »bare« en Bilka mere…Og så tilbage til Wal-Mart, som jeg lige har besøgt i San Francisco. Konceptmæssigt har de ikke noget at byde på, men ja, de har varer af diskutabel kvalitet til lave priser. Og ja, de har stor indflydelse på det lokale markeds udvikling – så stor, at den republikanske guvernør i Californien for år tilbage, Arnold Schwarzenegger, som en anden Svend Auken satte stop for etableringen af flere Wal-Mart-hypermarkeder, fordi de totalt smadrede den øvrige detailhandel i området, tog livet af underleverandører og proletariserede de detailhandelsansatte. Måske er det for meget at forlange, at den slags skal gøre indtryk på Produktivitetskommissionen, men så må man håbe, at et flertal af politikerne på Christiansborg er lydhøre og forstår, at prisen for lavere priser kan være for høj.