Store forbrydelser betaler sig. Det ved Syriens Assad – og det ser Putin

Magten hos de store, tunge drenge som Putin og Assad er betinget af mængden og omfanget af de forbrydelser, de begår: Jo større og voldsommere, desto bedre er chancerne for at undgå at skulle stå til regnskab for deres misgerninger.

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

De fleste af os har som børn fået indprentet sætningen: Forbrydelser betaler sig ikke. Når vi en sommernat i kådhed er kørt over et fodgængerfelt på cykel, og en politibil i samme nu er dukket op med en ubøjelig betjent i bødehumør, ved vi, at det er sandt.