Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Storbyer er en del af løsningen

»Byer over hele Europa står over for en ny, stor trussel med unge, der bliver radikaliseret. Det er de frygtelige terrorhandlinger i København en bedrøvelig påmindelse om. I Københavns Kommune skal en ekspertgruppe finde de mest effektive løsninger på de presserende og meget aktuelle udfordringer.«

»København og andre europæiske storbyer spiller en nøglerolle i forebyggelsen af radikalisering og ekstremisme blandt unge.« Foto: Mathias Bojesen Fold sammen
Læs mere

Danmark vågnede i søndags op til en ny virkelighed. To frygtelige terroranslag ramte København, og to uskyldige mennesker måtte betale den højeste pris og blev dræbt, mens fem politimænd blev såret. Vi er alle i chok, og kan endnu ikke helt begribe, at vores trygge og tolerante by er blevet ramt af en sådan ondskab og kynisme.

Se billederne: Tusinder var samlet på Østerbro

Vi må være realistiske og konstatere, at vi de senere år har oplevet en stigende udfordring med unge, der tiltrækkes af ekstremisme og radikaliserede miljøer. Det gælder København, og det gælder storbyer i hele Europa. Det er en tendens, som er blevet særligt tydelig de senere år, ikke mindst i takt med, at den tragiske og blodige konflikt i Syrien og Irak er eskaleret. En konflikt, som ikke bare kan afgrænses geografisk til Mellemøsten, men som i høj grad trækker tråde til de europæiske storbyer og radikaliserer europæiske unge, og får dem til at vende vores demokratiske fællesskaber ryggen. Den seneste tids forfærdende hændelser i København og Paris viser den triste alvor i denne trussel mod vores sikkerhed.

København og andre europæiske storbyer spiller en nøglerolle i forebyggelsen af radikalisering og ekstremisme blandt unge. Det er her, de unge bor, og det er her, de glider ind i de radikale og ekstremistiske miljøer. Udfordringen er, at truslen hele tiden antager nye former. Det er forandringer, som kræver vores konstante bevågenhed, og at vi hele tiden udvikler os og evner at tilpasse vores indsatser. Især de senere år har vi set, at Islamisk Stat og andre terrorbevægelser er særdeles aggressive og nytænkende i deres hvervning og mobilisering af de unge.

Det er derfor, at vi nu i Københavns Kommune har nedsat en ekspertgruppe, som skal finde de mest effektive løsninger på de højaktuelle udfordringer. Ekspertgruppen skal trække på den nyeste viden og de bedste erfaringer fra bl.a. USA, Canada og storbyer i Europa og komme med anbefalinger til indsatsen i København.

Udfordringerne er til at få øje på. Terrorangrebet i København understreger kun, at vi som storby er forpligtet til at tage de aktuelle tendenser alvorligt. Der er i de senere år opstået yderligtgående miljøer, der hylder den udlægning af islam, som f.eks. IS står for, og som trækker internationale spændinger og konflikter til byer, også i Danmark. Ifølge den seneste vurdering fra PET er mere end 110 unge danskere rejst til Syrien for at kæmpe for IS. Derfor skal vi skabe en indsats, der ikke bare er på omgangshøjde, men hele tiden et skridt foran de radikaliserede og ekstremistiske miljøer.

Men vi må ikke narre os selv til at tro, at det er let. Det er det ikke. Indsatsen mod radikalisering rummer en række vanskelige dilemmaer. Hvordan og hvor tidligt griber vi ind over for unge, som ændrer adfærd? Hvordan definerer vi bekymrende adfærd, og hvor går grænsen for, hvor meget overvågning, vi ønsker at udsætte de unge for? Et dilemmafyldt spørgsmål er også, hvor tæt vi som offentlig myndighed skal samarbejde med de muslimske miljøer, vi normalt er dybt uenige med – og som vi i nogle tilfælde endda karakteriserer som ekstreme og yderligtgående? Er de kontroversielle imamer vores eneste adgang til de risikotruede unge i de yderliggående miljøer og således en del af løsningen?

Svarene på disse dilemmaer er langtfra enkle. Løsningerne er formentlig lige så dilemmafyldt som spørgsmålene, men én ting er sikker. Vi skal passe på ikke at være berøringsangst og skubbe det muslimske civilsamfund fra os. Vi er afhængige af et tæt og tillidsfuldt samarbejde, hvis vi skal nå de unge, før det er for sent. Vi opfordrer til, at vi fortsætter ad det ansvarlige spor og holder alle døre åbne i vores arbejde for at finde de rigtige løsninger. Uanset hvad, er det centrale punkt at finde gennemtænkte og virksomme svar på de spørgsmål og dilemmaer, som en effektiv antiradikaliseringsindsats nødvendigvis indebærer.

Læs også: Politi overvejer at sigte for terrorstøtte

I Københavns Kommune har antiradikaliseringsindsatsen været i gang siden 2009 og er løbende blevet oprustet, ikke mindst på baggrund af opfordringer fra PET, som ønsker, at kommunerne spiller en aktiv rolle for at forhindre, at unge danskere ender med at blive jihadister. Vores erfaring, som vi skal bygge videre på, er, at de forebyggende indsatser faktisk rækker langt over for unge, som er i risiko for radikalisering. Det gælder f.eks. hjemmebesøg, mentorstøtte til de unge, forældrecoaching og undervisning og rådgivning af socialrådgivere, pædagoger og andre frontmedarbejdere. Vi har også en løbende dialog med de muslimske civilsamfund om konkrete bekymringer og vores tilbud om rådgivning. Samtidig har vi et tæt og helt nødvendigt samarbejde med politiet. Vi tror på, at de to typer redskaber bør gå hånd i hånd. Vi kan ikke nøjes med at true de unge med straf, ligesom vi ikke kan forebygge radikalisering alene med dialog. Begge dele er lige naivt, hvis de står alene.

Når chokket over weekendens frygtelige terrorhandlinger har lagt sig, kommer der formentlig en intens debat om, hvilke redskaber vi skal gribe til, for at løse udfordringerne med radikalisering. Der vil måske endda blive fremlagt forslag om ganske vidtgående indskrænkninger af frihedsrettigheder for visse grupper i samfundet. Der er ingen tvivl om, at angrebet i København rejser en vigtig debat om, hvordan vi håndterer truslen fra radikaliserede individer og grupper. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan vi finder frem til løsninger, der virker. Det er det, der må og skal være vores fokus.

Læs også: Thorning klar med nye initiativer mod terror om »kort tid«

Vi mindes ofrene og vil altid have dem i vores erindring. Den bedste måde at mindes ofrene er fortsat at værne om det demokrati og de frihedsrettigheder, som vores åbne samfund bygger på.

Vi har allerede vigtige erfaringer i forebyggelsen af asocial og radikaliseret adfærd. Og vi skal minde hinanden om, at der på tværs af myndigheder, de muslimske miljøer, forældre og de unge selv er en fælles interesse i at stå sammen og forhindre radikaliseringen. Vi har brug for alle gode kræfter, når vi skal bygge videre på den fælles indsats mod radikalisering og ekstremisme blandt de unge. Det vil være et vigtigt udgangspunkt for den nye ekspertgruppe.