Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Stop snakken om Grønlands løsrivelse – det er vejen til brutal amerikanisering

Grønland skal have en mere fremtrædende placering i dansk politik, fordi det fortjener det, og fordi det er nødvendigt i en tid, hvor Arktis bliver strategisk afgørende, skriver Anders Krab-Johansen.

Byline foto billede 2018 Bylinefoto Anders Krab-Johansen Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Vi danskeres forhold til Grønland er alt for lemfældigt. Man kan tilføje, at grønlændernes forhold til Rigsfællesskabet med Danmark er naivt. Kongeriget Danmark består af Danmark, Grønland og Færøerne. Vi er tre folk, tre sprog, tre kulturer og tre geografier. Men historien har flettet os sammen i et rige.

Kongeriget Danmark er en arktisk supermagt ligesom Norge, USA, Rusland og Canada. Uden Grønland er Danmark en amputeret lilleput. Den anden side af samme historie er, at Grønland er prisgivet uden Danmark. Vi taler om 50.000 mennesker med politisk tyngde som en dansk kommune, der skulle begå sig i et globalt magtspil om Arktis. København har lang erfaring i udenrigspolitik og spiller en rolle i forsvarsalliancen NATO og i handelsblokken EU. Nuuk alene i verden er en skrøbelig størrelse.

Præsident Donald Trump er en platugle, når han siger, at han vil købe Grønland. Men hans absurde tilbud afslører, at amerikanerne er optaget af verdens største ø. Grønland har strategisk betydning for USA. Hvis det grønlandske folk træffer en beslutning om selvstændighed, og processen føres til ende, er udfaldet klart: Grønland bliver et selvstyrende territorium i USA ligesom Puerto Rico.

»Nu er et salg af Grønland som sagt absurd. Men det er ikke en beslutning, man alene kan tage i Nuuk. Mette Frederiksens fejl er, at hun tager for let på Rigsfællesskabet.«


En damptromle vil køre over det skrøbelige land. Grønlænderne slipper for os tøvende danskere, men de hilser samtidig en brutal amerikansk model velkommen. Nogle af os holder meget af USA, men amerikansk militæroprustning, investeringer i undergrunden, kultur og tilstedeværelse har konsekvenser, som jeg ikke ønsker for min fødeø Grønland.

En tilsnigelse

Derfor vil jeg anbefale den danske regering og det grønlandske selvstyre at besinde sig. Statsminister Mette Frederiksen har i forbindelse med sit besøg i Grønland udtalt, at hun ikke kan sælge Grønland med begrundelsen: »Grønland er ikke dansk. Grønland er grønlandsk.« Det er en tilsnigelse. Grønland er en del af Kongeriget Danmark, og grundloven og selvstyreloven udgør den forfatningsmæssige ramme mellem to ligeværdige parter.

Nu er et salg af Grønland som sagt absurd. Men det er ikke en beslutning, man alene kan tage i Nuuk. Mette Frederiksens fejl er, at hun tager for let på Rigsfællesskabet. I et interview med Sermitsiaq AG før valget gjorde hun sig til talsmand for, at Grønland skal have »en stærkere stemme på det udenrigspolitiske.« Dermed leger hun med vores fælles grundlov, og med sin venlighed sætter hun fart i en skadelig opløsning af Rigsfællesskabet.

De politiske ledere må påtage sig ansvaret for hele riget. Grønland skal have en mere fremtrædende placering i dansk politik, fordi det fortjener det, og fordi det er nødvendigt i en tid, hvor Arktis bliver strategisk afgørende.

Christiansborg skal ikke overlade initiativet til Washington og Nuuk, men investere tid i en gensidig forståelse med grønlænderne, en langsigtet aftale med amerikanerne og en øget dansk tilstedeværelse i Grønland militært, forskningsmæssigt og økonomisk til gavn for Grønland.