Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Stop nu med alle »Matador«-analogierne

»'Matador' kan ikke bruges til at forklare hele verden. Den fiktive historie om to forretningsfolk i mellemkrigsårene er herlig, men siger forbavsende lidt om, hvad man faktisk skal gøre ved konkrete udfordringer i Danmark i 2017.«

Det er på høje tid, at det danske samfund kommer til en barsk, men nødvendig erkendelse: »Matador«-analogierne er gået for vidt, og vi må sige fra.

Tag endelig ikke fejl: »Matador« er en fremragende serie, ikke mindst fordi man kan høre, hvad skuespillerne siger, og det er så uvant at se noget på en skærm, som Mads Mikkelsen ikke medvirker i.

Men på et eller andet tidspunkt bliver en ansvarlig nødt til at skride ind og sige, at nu er det nok. Da ingen andre tilsyneladende vil påtage sig dette tunge hverv, ser jeg ingen anden udvej end selv at træde til.

For nej. »Matador« kan ikke bruges til at forklare hele verden. Den fiktive historie om to forretningsfolk i mellemkrigsårene er herlig, men siger forbavsende lidt om, hvad man faktisk skal gøre ved konkrete udfordringer i Danmark i 2017. Sandt nok, der er fællesnævnere, som med god vilje kan presses ned over alt, hvilket der imidlertid også er i »Lotte hos tandlægen«.

Matador-eksegese

Selvfølgelig under jeg Lars Løkke Rasmussen, at han efter eget udsagn har brugt 15 døgn af sit liv på at se fortællingen om Korsbæk. Men prøv engang at høre, hvad der sker, når man bringer sin binge-watching ind i den politiske arena.

Så ender det, som da Kristian Thulesen Dahl sagde følgende til statsministerens forsøg på at bruge en fiktiv kokkepiges forvandling til selvstændig erhvervsdrivende som et implicit argument for lavere SU og senere pensionsalder i nytårstalen:

»Han burde have brugt referencen til »Matador« til at reflektere over de udfordringer og farer, der er i dag, for at kunne holde fast i sådan et stærkt fællesskab, som »Matador«-fortællingen er udtryk for.«

To partiformænd, der som munke fra det 13. århundrede skændes om eksegese af apokryffe bibelske skrifter, forsøger at gøre deres egen tolkning af en 40 år gammel TV-serie til baggrund for aktuel politik.

Lad os få nogle »1864«-referencer

Og ja, jeg ved godt, at et moratorium på »Matador«-analogier risikerer at ramme os alle hårdt.

Man kan føle sig hjælpeløs og nærmest afklædt stående på en frostkold altan i sin natskjorte, hvis man ikke længere kan sammenligne moderne konservative med en bankdirektør, der aldrig har eksisteret, eller retfærdiggøre transport af syriske flygtninge fra én velfærdsstat til en anden med, at det næsten er ligesom dengang med Maude, Hr. Stein og nazisterne. Men det er det ikke. Overhovedet ikke.

Alle trænger til, at referencerne i den offentlige debat i det mindste kommer fra andre og nyere serier – om ikke andet så for afvekslingens skyld.

Jeg ville her foreslå »1864«, da man så endelig ville få udbytte af de mange licensmillioner, og fordi det unægtelig ville være en nyskabelse at se en ko-voldtægt brugt som politisk analogi i en kommende nytårstale.