Stop klynkeriet, Troels Lund og Mette Frederiksen. Vi lever i de bedste tider nogensinde for menneskeheden

Mette Frederiksens og Troels Lund Poulsens dystre fremtidsvisioner er forvrængede. Vi lever i de mest fantastiske tider nogensinde.

»Vi har brug for politikere, der ikke kun ser truslerne, men også mulighederne,« skriver Martin Ågerup. Søren Bidstrup

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Der er blevet sagt og skrevet en del om regeringens dystre syn på verden, som senest kom til udtryk i statsministerens nytårstale. Noget af pessimismen skyldes nok statsministerens personlige tilbøjelighed: Det ligger mere til hende at skræmme os med, hvor forfærdeligt det bliver uden hendes politik, end at lokke med, hvor meget bedre det kan blive med hendes politik.