Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Stop hadet og tal ordentligt

Jon Stephensen Fold sammen
Læs mere

Er det bare mig? Eller er der flere, der mener og fornemmer, at tonen i debatten og retorikken og de dertil hørende handlinger er kommet ud af kontrol? At der bliver sagt ting, som ødelægger vores samfund, fordi det, der bliver sagt, kan give grobund for noget, der slet ikke burde ske. Ikke ske, fordi virkeligheden slet ikke er den, som nogle siger, den er.

Hen over sommeren er ordet »borgerkrig« blevet et stadigt mere brugt ord. Ikke borgerkrig i Somalia eller i Mellemøsten, nej borgerkrig i Danmark. Googler jeg ordet på Radio24syv eller på berlingske.dk, popper det op – borgerkrig i Europa, borgerkrig i Tyskland – og ja, en kommende borgerkrig i Danmark.

Klummeskribenten Mikael Jalving taler åbent i Radio24syv og i Jyllands-Posten om en truende borgerkrig i Danmark, ikke som et muligt skrækscenario, men som en forestående realitet. Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, taler åbent i denne avis om splittelsen, der truer Danmark og os danskere.

Det er fair nok, at der i Danmark er kræfter, som har en udtalt modvilje mod islam. For det er det, det handler om. Direkte eller indirekte.

Men at tale om borgerkrig, er simpelthen med til at skræmme os helt unødvendigt. Og endnu værre. Denne retorik er med til at anspore til splittelse og faretruende tendenser fra mennesker, som griber disse ord – griber til stenkast, til bilafbrændinger og det, der kan blive værre. Er der et ønske om dette? Er der en sammenhæng mellem ordene og et reelt ønske om et Danmark på vej mod noget, vi slet ikke er, men som kan eskalere, hvis ordene får medvind. Har vi set sådan et billede før?

Gu’ er der problemer, vel er der udfordringer. Demokrati er også en sårbar styreform. Men denne tone er ødelæggende og forstemmende. Den splitter os yderligere fremfor at samle os som land, som nation, som befolkning.

Vi er verdens lykkeligste og mest lige folk, fremhævet for dette i måling efter måling – vi der alle får et Ikea-katalog lige ind ad døren hvert eneste år – vi, der alle sidder klinet til skærmen, når Danmark vinder OL-guld i håndbold – vi er sgu hverken splittede eller på kanten af en borgerkrig og parat til at gribe til våben.

Alligevel får disse ord lov til at passere uhindret i medierne – tæt på uimodsagt og forbløffende ufiltreret på nettet – også i denne avis. Med dommedagsprofetier og ord, der ikke lader de hadprædikanter og andre fjendebilleder, som ønskes bekriget, noget tilbage.

Ord der ansporer til had. Når Danmarks justitsminister forståeligt og klogt prøver at tale imod disse billeder, bliver han mødt af en shitstorm af vrede mennesker på Facebook og i avisernes læserkommentarer på nettet. Nøjagtigt som sangerinden Medina, når hun prøver at kommunikere til de unge og vise, hvad en flygtningelejr reelt er. Nøjagtig som mange andre moderate meningsdannere bliver angrebet. Helt systematisk. Jeg tror, der er en forbindelse. Mellem de vrangbilleder, der bliver malet, og den frygt, vrede og had, som det kan anspore hos nogen.

Vi skal ikke skjule sandheden, vi skal altid kunne debattere åbent og ærligt og lade meninger brydes. Men det, der sker lige nu – især orkestreret af det yderste højre – er så udansk og ødelæggende, at jeg indtrængende vil bede om, at det stopper. Før det går galt. Før hadet tager overhånd. For Danmarks skyld. Vi har ikke brug for ord, der gør os hårde i sjælen.