Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Stop det – vi har brug for vækst

Selvom det måske er blevet politisk korrekt og giver street credibility at kræve lavvækst, så ændrer det ikke på, at det vil ramme samfundets allersvageste hårdere end samfundets allerrigeste.

Jens Jonatan Steen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vækst eller ikke vækst er ofte et tema, når jeg, som jeg gjorde forleden, dukker op ved en familiefest. Flere i selskabet trak opgivende på skuldrene, mens de udtrykte udpræget skepsis over for den aktuelle politiske diskussion og den evige jagt på højere økonomisk vækst. Snakken gik livligt hen over bordet med spørgsmål »om vi dog ikke havde nok rigdom« eller »om hvor længe vi kunne blive ved med at presse klodens begrænsede naturressourcer«.

I dette selskab af veluddannede centrum-venstre mennesker blev væksten opfattet som noget negativt. Jeg forstår udmærket bekymringen for vækstens negative side. Vi skal ikke have vækst for vækstens skyld, heller ikke for enhver pris.

Men når jeg alligevel vil afvise ideen om modvækst eller nulvækst, så skyldes det de simple økonomiske følger, som en meget lav vækst vil have. Lav vækst betyder lavere forbrug, der betyder lavere beskæftigelse, som betyder færre skatteindtægter, som igen betyder mindre velfærdssamfund. Samfundsøkonomi er en kæde, hvor de enkelte dele påvirker hinanden indbyrdes. Særligt på den korte bane er det helt evident, at lavvækst vil have store sociale og menneskelige konsekvenser.

Økonomisk vækst er således en forudsætning for lav arbejdsløshed og solid velfærd. Da jeg ønsker begge dele, står jeg solidt fast på vækst. Alle partier, der som bl.a. Alternativet ønsker lavere vækst, skylder svar på, hvordan vi skal håndtere den stigende arbejdsløshed og finansiere velfærden? Opgøret med væksten er nemlig ikke vejen til landet fyldt med mælk og honning. Slet ikke for de fattigste grupper.

Men alle former for vækst er bestemt ikke lige gode. Der må altid tilstræbes en socialt afbalanceret og bæredygtig vækst. Problemet er derfor heller ikke væksten i sig selv, men derimod den type af vækst, som blå blok satser på i sin 2025-plan.

Blå blok vil satse på en vækst, der bygger på lavere topskat, øget arbejdsudbud, højere pensionsalder, forringede overførselsindkomst, lavere SU, mindsket offentligt forbrug og svækket klimaindsats. Det er de elementer, der skal skabe væksten samtidig med, at omfordelingsmekanismen i regeringens optik betyder, at studerende, arbejdsløse, handicappede og andre udsatte grupper kommer til at betale for gildet. Det er ikke bæredygtig vækst.

Over for dette tvivlsomme tilbud står rød blok, der anført af Socialdemokraterne satser på investering i velfærdssamfundet, opkvalificering af arbejdskraften, grøn omstilling og løft af de små og mellemstore virksomheder, som stadig hænger i dønningerne efter finanskrisen. Det er netop den bæredygtige vækst. Og det er samtidig den vækst, der kan ruste Danmark til at håndtere den 4. industrielle revolution, som sætter arbejdsmarkedet under fornyet pres.

Selvom det måske er blevet politisk korrekt og giver street credibility at kræve lavvækst, så ændrer det ikke på, at det vil ramme samfundets allersvageste hårdere end samfundets allerrigeste. Det er de førstnævnte, der har brug for det sociale sikkerhedsnet og den fortsatte jobskabelse, som den økonomiske vækst skaber.