Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Stoler du på S i udlændingepolitikken?

Debatten om fremtidens udlændingepolitik vil udfolde sig frem mod valget. Det ser vi frem til i Venstre. Fra den røde blok vil der komme nye ønsker om lempelser.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvilken udlændingepolitik vil danskerne kunne forvente, hvis Helle Thorning eller Mette Frederiksen er statsminister efter det kommende folketingsvalg? Svaret blæser i vinden, for tre ud af fire partier i rød blok går til valg på at gennemføre nye lempelser, og Socialdemokraterne er ingen garant for en stram udlændingepolitik.

Socialdemokraterne har også på udlændingeområdet ført en markant anderledes politik end den, man gik til valg på. Før valget sagde Helle Thorning-Schmidt til denne avis, at »der vil ikke komme lempelser eller ændringer i udlændingepolitikken i en ny regering«. Siden valget har regeringen alligevel gennemført 31 lempelser af udlændingepolitikken. Reglerne for familiesammenføring, statsborgerskab, permanent ophold og asyl er blevet lempet, og regningen til skatteyderne løber op i én mia. kr. ifølge regeringens egne tal.

Den politik er Venstre lodret imod. Derfor har vi lagt et samlet udlændingeudspil frem, der ruller en række af lempelserne tilbage og indfører helt nye, moderne og intelligente systemer for familiesammenføring og arbejdskraftindvandring. Heldigvis har Venstres tanker mødt bred opbakning både blandt danskerne og de øvrige blå partier, der forhåbentlig har flertal sammen efter valget.

Anderledes ser det ud i den røde lejr, hvor der begynder at tegne sig en stigende uenighed om fremtidens udlændingepolitik. Før sidste valg lagde man debatten om udlændingepolitikken død ved hjælp af to taktiske manøvrer. Før det første sendte man Helle Thorning-Schmidt på banen med forsikringer om, at VK’s udlændingepolitik ville bestå uanset valgresultatet. Derudover indgik SF og S et kompromis i forbindelse med udarbejdelsen af et fælles integrationsoplæg i 2008, hvor SF accepterede 24-årsreglen og tilknytningskravet i den valgperiode, vi begynder at nærme os afslutningen på.

Dette røde udlændingekompromis lykkedes det at få de Radikale til at acceptere under regeringsforhandlingerne i det sorte tårn. Til gengæld har de Radikale så fået opfyldt stort set alle øvrige ønsker om lempelser, de har fremsat siden valget.

MEN DENNE udlændingepolitiske våbenhvile i rød blok står nu for fald. SF er som bekendt trådt ud af regeringen og er ikke længere bundet af det kompromis, man aftalte med Socialdemokraterne før valget. Naturligt nok har SF’s nye leder Pia Olsen Dyhr også offentligt erklæret, at SF er imod både 24-årsreglen og tilknytningskravet. Samtidig har de Radikales leder Margrethe Vestager efter lidt intern diskussion hen over sommeren meldt klart ud, at de Radikale vil arbejde for at fjerne både 24-årsreglen og tilknytningskravet efter valget.

Vi står altså med en rød blok, hvor tre ud af fire partier har en erklæret ambition om at gennemføre endnu flere lempelser efter valget. Og det vil have store konsekvenser, hvis det bliver en realitet. På grund af regeringens lempelser er antallet af familiesammenføringer steget med 75 pct. Den stigning vil blive til en decideret eksplosion, hvis SF, RV og EL får deres ønsker igennem om en total afskaffelse af både 24-årsreglen og tilknytningskravet. Og hvad værre er, så vil det åbne en ladeport for tvangsægteskaber og medføre, at de familiesammenførte vil have markant ringere forudsætninger for at blive integreret i det danske samfund. I praksis en tilbagevenden til den fejlslagne familiesammenføringspolitik, der blev ført af SR-regeringen i 1990’erne og som vi i dag døjer med i form af massive integrations- og ghettoproblemer i det danske samfund.

FOR VENSTRE ER DET uforståeligt, at Socialdemokraterne behandler udlændinge- og integrationspolitikken med så stor ligegyldighed. Hvis ikke-vestlige indvandrere var i job i samme omfang som danskere, ville vi have 23 mia. kr. mere at gøre i statskassen med. Ikke-vestlige indvandrere trækker markant mere på de offentlige ydelser. Kigger man på kriminalitetsstatistikkerne, så er visse ikke-vestlige indvandrergrupper to-tre gange så kriminelle som etniske danskere.

Det hele må starte med en indvandringspolitik, der baserer sig på almindelig sund fornuft. Venstres bud er en politik, hvor det bliver lettere for indvandrere fra lande, der ligner Danmark, at komme hertil. Omvendt bliver det sværere at blive familiesammenført for personer, hvor der er grund til at tro, at de har svært ved at blive ordentligt integreret i Danmark.

Dernæst handler det om at sikre en integrationspolitik, der håndterer de udfordringer, vi står med. Her vil Venstre snart præsentere en række udspil, men vores retning er klar. De udlændinge, der allerede er i Danmark, skal i højere grad være en del af samfundet. Det gælder på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og i det helt almindelige danske foreningsliv. Samtidig ønsker vi, at flere indvandrere i Danmark tager danske værdier som demokrati, ytringsfrihed, ligestilling og religionsfrihed til sig.

DEBATTEN OM FREMTIDENS udlændingepolitik vil udfolde sig frem mod valget. Det ser vi frem til i Venstre. Fra den røde blok vil der komme nye ønsker om lempelser. Debatten vil følge et velkendt mønster, hvor Socialdemokraterne vil forsøge at slå sig op som garanten for en stram udlændingepolitik, der skal agere bolværk mod SF, Enhedslisten og de Radikale. Herfra skal der blot lyde en advarsel. I stedet for at lytte til, hvad Socialdemokraterne siger, så vurder dem på, hvad de gør, og hvad de allerede har gjort. Før valget lovede Socialdemokraterne at stå vagt om en stram udlændingepolitik. Efter valget gennemførte de alligevel en regulær syndflod af lempelser. Hvorfor skulle man stole på dem denne gang?