Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Støtten bør følge selvstændig journalistik

Mogens Blicher Bjerregård: Gratisaviser som MetroExpress og 24timer risikere at miste meget støtte, fordi de i dag ikke producerer nok journalistik selv til at opfylde kravene for støtte. Det synes jeg er ret og rimeligt, da mediestøtte ikke er en erhvervsstøtte, men en støtte til den demokratiske debat.

I stedet for den nuværende distributionsstøtte foreslår udvalget, at støtten gives direkte til produktion af mediernes unikke journalistiske indhold. Det vil tage højde for, at vi i Danmark har et lille sprogområde, der er hårdt presset af internationale medier og metervare-formidling. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mediestøtteudvalget har afleveret klare modeller til mediestøtte med demokratiet i fokus. Og det er på høje tid, for hvis der ikke handles nu, vil markedskræfterne presse de danske medier ud i bundlinjefokusering uden publicistiske og demokratiske værdier. Derfor er mediestøtten hver en krone af de i alt 6,5 milliarder kroner værd.

Følger politikerne intentionerne, har vi en historisk mulighed for at få en samlet dansk mediepolitik, hvor omdrejningspunktet ikke bare i ord, men også i handling er at sikre alsidigt indhold i mange medietyper.

Når det gælder radio og tv, går en stor del af licensmidlerne i dag til indhold. Sådan skal det være for hele mediebranchen. I stedet for den nuværende distributionsstøtte foreslår udvalget, at støtten gives direkte til produktion af mediernes unikke journalistiske indhold. Det vil tage højde for, at vi i Danmark har et lille sprogområde, der er hårdt presset af internationale medier og metervare-formidling.

Jeg finder det derfor væsentligt, at det er lykkedes at stå sammen om en ordning, der på den ene side samlet set holder bladhusene skadesløse, samtidig med at der bliver resurser til onlinemedier og innovation, som medier som Avisen.dk og Altinget.dk længe har efterspurgt - med god grund. Men støtten bliver også mindre for nogle medier.

For eksempel kan gratisaviser som MetroExpress og 24timer risikere at miste meget støtte, fordi de i dag ikke producerer nok journalistik selv til at opfylde kravene for støtte. Det synes jeg er ret og rimeligt, da mediestøtte ikke er en erhvervsstøtte, men en støtte til den demokratiske debat. Og med et indholdskriterium får også gratisaviserne et incitament til at lave mere egenproduceret indhold, der skaber værdi.

To afgørende ændringer i mediestøtten bliver omlægningen af den nuværende distributionsstøtte til godt 350 mio. kroner til produktionsstøtte samt en indførelse af en ny støtteordning til innovation. Omlægningen betyder, at staten støtter indholdet i medierne fremfor at støtte distributører.

Ved at støtte indholdet blander staten sig samtidig ikke i, hvilke platforme mediebrugerne benytter sig af. Det er i sig selv en revolution, og så åbner det op for, at iværksættere og andre med friske ideer kan få støtte. Sådan opnår vi en demokratisering af støtten og en demografisk ligestilling.

Jeg mener så også, at der skal være et redaktionelt miljø hos et medie, for at det kan få støtte. Derfor mener jeg, at det er rimeligt når udvalget foreslår, at der skal være enten tre eller fem journalistiske medarbejdere, så der er manpower nok til at sikre værdiskabende indhold. Derfor kan enmandsbetjente bloggere og andre stadig ikke få støtte med de nye scenarier. Også fordi vi ikke skal smøre støtten for tyndt ud.

En anden ændring er omdannelse af det utidssvarende dagbladsnævn til et medienævn.

Medienævnet skal kunne give udviklingsstøtte på et langt tidligere tidspunkt, og støtten skal ikke længere være afhængig af, at mediet udkommer på tryk. Vi har i udvalget foreslået at supplere den årlige bevilling til Dagbladsnævnet med seks millioner kroner, så puljen kan blive på 20 millioner kroner. Det vil give det nye nævn flere muskler til at støtte initiativrige medier.

En ekstra mulighed for at skaffe flere penge til publicistiske medier, der også involverer en række organisationsblade, er at se på de op imod 60 millioner kroner, som dagbladene mister, fordi dagbladenes 0-moms taber værdi i takt med, at oplagene falder.

Momspengene bør frigives og sendes tilbage til medierne som rede penge. Hvis politikerne vælger at gøre dette, kræver det dog en ordning, hvor prisen på aviser holdes i ro, ellers vil f.eks. de store landsdækkende dagblade bløde til stor skade for den sammenhængende debat i samfundet

I Mediestøtteudvalget har vi undladt at pille ved medielicensen, fordi DR og TV2-regionerne er blandt de helt centrale medier for mangfoldigheden..

Et sted kunne der dog ændres: Public Service-puljen kunne spille sammen med innovationspuljen. Dermed kunne Medienævnet alene herigennem nå op på samlet 57 millioner kroner til platformneutral mediestøtte. Det vil være der være synergi i.

En stærk innovationspulje vil give styrke til ikke blot at udvikle danske medier, men at løfte det danske medielandskab til at være på forkant med den internationale udvikling.

Den samlede omlægning af mediestøtten giver store perspektiver og kan på den lange bane skabe vækst i mediebranchen, når pengene følger journalistikken. Det kan kun gå for langsomt med at få de nye forslag gjort til lov.