Støj dræber - skal vi ikke gøre noget ved det?

Hvorfor har vi ikke en national handlingsplan mod støj, når den hvert år dræber mellem 200 og 500 danskere?

Foto: Ritzau Scanpix: I skovens dybe, stille ro. Miljøstyrelsen anslår, at 200-500 danskere hvert år dør som følge af støj. Men det er åbenbart ikke grund nok til politisk handling, skriver Mads Fuglede.

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Jeg voksede op i en skov som dreng. Min tidlige kontakt med omverdenen var med træer. Det er derfor, jeg er, som jeg er. Når jeg ville noget, der kostede penge, blev udgiften gjort op i træer, jeg skulle plante. Plantede jeg dem, kunne jeg få det, jeg ville have. Da jeg som 17-årig fik den idé, at jeg ville til New Zealand et halvt års tid, men ikke rigtig havde nogle frie midler, der kunne bruges til formålet, måtte jeg plante træer i tre måneder.