Så sker det igen: Regeringen begår det seneste løftebrud med statsministerens udmelding om, at regeringen udskyder den lovede folkeafstemning om en afskaffelse af EU-forbeholdene. Vi har efterhånden vænnet os til, at når stærke interesser rykker ud, lægger regeringen sig fladt ned: Vi så det i forløbet med betalingsringen, og da flymafiaen med flybranchen i spidsen sagde bøh, slagtede regeringen sin egen flyafgift, og i disse dage ryster regeringen på hånden, når det gælder fedt- og sukkerafgiften, fordi det store erhvervsliv er misfornøjet

Med aflysningen af EU-afstemningen er det befolkningen, regeringen frygter. Vist er det opad bakke i øjeblikket i EU-politikken, men regeringen burde turde stå på mål for sin egen politik og ikke altid løbe efter den seneste meningsmåling eller fokusgruppe-undersøgelse. Og her kan regeringen ikke bruge den rutinemæssige undskyldning, når den løber fra løfter: »Der er ikke 90 mandater i Folketinget for regeringens politik.« Jo der er - endog et stort flertal for at lade vælgerne komme til stemmeurnerne. Der foreligger heller ikke en ny situation«. Det eneste nye i situationen er, at da Socialdemokraterne udstak valgløftet, var man i opposition - i dag sidder man i regering.

Statsministeren bør træde i karakter og snarest udskrive den lovede afstemning om en afskaffelse af forbeholdene. På forsvarsområdet afskærer forbeholdene os fra at deltage i fx bekæmpelsen af pirateri ud for Afrikas Horn sammen med de andre EU-lande. Ikke mindst retsforbeholdet er en byrde, som vi i dag ofte må kæmpe med, når vigtige beslutninger skal tages. Lissabon-Traktatens ikrafttrædelse gør det svært for Danmark at præge og deltage i samarbejdet i EU. Med Lissabon-Traktaten blev samarbejdet om politi- og strafferet flyttet fra det mellemstatslige samarbejde til et overstatsligt samarbejde, som er omfattet af Danmarks forbehold. Det betyder, at vi ikke kan deltage i ny lovgivning på vigtige områder som for eksempel politisamarbejde. Vi kan altså ikke drage nytte af de fordele, som fælles EU-regler på dette område kan have.

Det giver god mening, at EU intensiverer samarbejdet på det strafferetlige område, da grænseoverskridende kriminalitet udgør et stort problem i Europa. Det gælder bl.a. inden for terrorisme, narkotikasmugling, børnepornografi og menneskesmugling. En effektiv indsats mod grænseoverskridende og organiseret kriminalitet forudsætter et stærkt samarbejde på tværs af landegrænserne. Retsforbeholdet kan på sigt vanskeliggøre politiets arbejde i forhold til bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet, hvilket kan gøre Danmark mere attraktiv for kriminelle. Desuden kan det præge det billede, som resten af EU har af os, fordi Danmark kan blive opfattet som et land, der ikke gør nok for at bekæmpe kriminalitet. Der kan nævnes en række eksempler på lovgivningsinitiativer, der skal fremme det politi- og strafferetlige samarbejde i Europa, som Danmark ikke kan være med i.

Et vigtigt eksempel er forslaget om en europæisk efterforskningskendelse, som det danske formandskab for tiden forhandler med Europa-Parlamentet. Forslaget vil kunne medføre et væsentligt hurtigere samarbejde om efterforskning af kriminalitet i Europa. I dag gælder der for eksempel ingen tidsfrister for, hvornår politiet i EU-landene skal besvare anmodninger fra andre EU-lande om f.eks. afhøring af vidner, indhentelse af bankoplysninger eller beslaglæggelse af bevismateriale i udlandet. Det kan derfor tage lang tid at få tilvejebragt oplysningerne, og i værste fald kan opklaringen af sagerne gå i stå. Efter forslaget skal myndighederne inden for få uger besvare anmodninger fra andre EU-lande. På den måde kan politiet arbejde hurtigere til gavn for borgerne.Et andet godt eksempel er forslaget om et nyt system til udveksling af oplysninger om flypassagerer. Oplysninger om rejsemønstre spiller en stor rolle i forbindelse med efterforskning af narkotikasmugling, menneskehandel og terrorisme. Forslaget styrker myndighedernes mulighed for at bruge flypassageroplysninger som led i indsatsen mod terrorisme og anden alvorlig kriminalitet. Heller ikke her er Danmark med.

EUs vigtige offerpakke, der rummer flere forslag, viser også betydningen af retsforbeholdet. Et af forslagene indebærer, at hvis der er udstedt et polititilhold, således at en person ikke må kontakte f.eks. sin tidligere samlever eller ægtefælle, skal der være mulighed for, at myndighederne i andre medlemsstater kan anerkende et sådant tilhold. Forbeholdet betyder imidlertid, at danske borgere ikke vil kunne nyde godt af den beskyttelse, som forslaget tilsigter at give personer, der udsættes for chikane. Dette er et eksempel på, at retsforbeholdet kan have meget konkrete konsekvenser for danske borgere.

Det er ikke kun politiet og den kriminalpræventive indsats, der bliver hæmmet af vores forbehold. Også økonomisk kan forbeholdet for retlige og indre anliggender hævdes at udgøre et alvorligt problem. Danske virksomheder siger samstemmende i en undersøgelse fra Dansk Erhverv, at retsforbeholdet forringer danske virksomheders konkurrencevilkår således, at de ikke kan agere på fair og lige vilkår med deres europæiske konkurrenter. Det drejer sig navnlig om løsning af juridiske tvister på tværs af grænser og samarbejde på det strafferetlige område.

Som det også gælder i skolegården, skal man give lidt til fællesskabet for at få lov til at lege med. Danmark sender med forbeholdene et signal om manglende engagement. Men frem for alt skader forbeholdene Danmarks interesser. Der er sket meget siden 1992, og EU-samarbejdet har gennemgået en betydelig udvikling. Eksemplerne på sager, hvor forbeholdet ikke gavner Danmarks interesser, er efterhånden mange. Vi begynder nu for alvor at betale prisen for at stå uden for EU-samarbejdet. Retsforbeholdet har for længst passeret udløbsdatoen.

Derfor skader statsministerens udmelding danske økonomiske, politiske, kulturelle og menneskelige interesser. Det gælder i sidste instans Danmarks placering i det fremtidige europæiske samarbejde - med regeringens seneste løftebrud cementerer vi vor position som et B-medlem i EU.