Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

De har fået en smart idé ude i Herlev. Kommunen har brug for flere plejeboliger, men det kniber med at skaffe pengene til at bygge. Vupti træder Torben Möger Pedersen, der er en politisk fingersnild direktør for PensionDanmark, ind på scenen og tilbyder at finansiere et nyt plejecenter, hvis kommunen binder sig til en 30-årig lejekontrakt.