Statsgæld er langtfra et overstået problem

I EU har vi betrådt en farlig vej.

»Det er virkelig at vende tingene på hovedet at konkludere, at statsgæld ikke længere er et problem. For nok er problemet blevet mindre for de pågældende lande, men kun fordi vi andre har accepteret at betræde en meget farlig vej,« skriver Otto Brøns-Petersen. JOHANNA GERON/Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

De politikere og økonomiske kommentatorer, som tror, at negativ rente vender op og ned på alt, vi ved om statsgæld, tager fejl. Det er en fejltagelse, som kan ende galt. I Danmark har vi måttet gennem næsten 40 år med finanspolitisk konsolidering for at skabe holdbare offentlige finanser. De færreste andre vestlige lande er nået så langt.