Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Statsborgerskab er en gave

Virkeligheden er, at vi i alt for mange år har vænnet udenlandske ansøgere til at betragte statsborgerskab som en veritabel gavebod, fordi tildeling af statsborgerskab er så liberal og rundhåndet. For eksempel er der sket en eksplosion af dispensationer fra sprogkravet.

Søren Hviid Pedersen, lektor i statskundskab, ph.d.: »Eftersom statsborgerskab er en gave, udelukker det selvfølgelig, at statsborgerskab er en rettighed, som alverdens borgere kan påberåbe sig.« Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Statsborgerskab er en gave, ikke en rettighed. Ideelt set er statsborgerskab noget, man er født med, i Danmark er børn født af danske borgere automatisk statsborgere. Dette er indfødsretten, enhver danskers førstefødselsret, vi fødes med et statsborgerskab, fordi vi har danske forældre. Sådan burde det være til evig tid. Men vi har også besluttet, at vi kan give mennesker, der ikke har et dansk ophav, statsborgerskab. Det er en gave, vi, som et dansk folk, giver udenlandske borgere. Vi giver statsborgerskab ved, at dette vedtages i det danske folketing. Alt er såre godt og ligetil, skulle man tro.

Men virkeligheden er, at vi i alt for mange år har vænnet udenlandske ansøgere til at betragte statsborgerskab som en veritabel gavebod, fordi tildeling af statsborgerskab er så liberal og rundhåndet. For eksempel er der sket en eksplosion af dispensationer fra sprogkravet. Dette har fået udlændingeminister Inger Støjberg til at bebude, at regeringen ønsker stramninger med hensyn til danskkundskaberne for ansøgerne. Samtidig ønsker hun at genbehandle omkring 2.750 ansøgninger ved at sende disse tilbage til indfødsretsudvalget, det udvalg, der beslutter, hvorvidt man skal fravige kravet om sprogkundskaber. Det er noget, det kulturradikale og nominelt borgerlige parti Liberal Alliance (LA) selvfølgelig er imod. Men lad det ligge, de fleste har nok opdaget, at LA ikke er et borgerligt parti.

Tildelingen af statsborgerskab er et vigtigt spørgsmål, måske det allervigtigste politiske spørgsmål, man kan stille sig. Et folkeligt og politisk fællesskab fordrer jo ubetinget kærlighed til Danmark, at være loyal over for Danmark og danskheden er forudsætningen for, at man skal kunne tildele et statsborgerskab. En forudsætning for at man kan elske Danmark er, at man forstår, hvad danskhed er, og dette fordrer jo kendskab til det danske sprog. Uden beherskelse af det danske sprog er det ikke muligt at tilegne og udvikle en kærlig følelse til det danske. Som en mindste forudsætning må man derfor med rimelighed forvente, at ansøgere har de nødvendige sproglige kvalifikationer. Uden disse vil man ikke kunne integreres i det danske samfund, ej heller udvikle en affektion for det danske.

Eftersom statsborgerskab er en gave, udelukker det selvfølgelig, at statsborgerskab er en rettighed, som alverdens borgere kan påberåbe sig. At modtage gaver er ikke en menneskeret, det er en erkendtlighed som tildeles én. Der er derfor ikke noget galt i, at man genovervejer de mange ansøgninger, hvor der er givet dispensation. Ifølge vores grundlov er det er kun Folketinget, der kan tildele statsborgerskab. Der er derfor intet fortænkt eller forgjort i, at en ny regering vil fastsætte kriterierne og forudsætningerne for tildeling af statsborgerskab. Det er Folketinget og Grundloven, der er grundlaget for politisk suverænitet i Danmark, ingen andre.