Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Statistik er en guldgrube af viden

»Statistik skal produceres, formidles og stilles til rådighed for forskning på en saglig og uvildig måde.«

Lars Thygesen, afdelingsdirektør, Danmarks Statistik. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dansk registerforskning – det vil sige forskning, der tager udgangspunkt i den store viden, som allerede eksisterer i landets mange registre – har udviklet sig til at være en uundværlig kilde til viden om, hvordan vi lever, og hvilke konsekvenser vores valg og adfærd har for os selv og samfundet.

Hvordan får vi f.eks. bedst de arbejdsløse i arbejde? Hvordan kan vi undgå alvorlige sygdomme eller bryde negativ social arv? Det er grundlæggende spørgsmål. Derfor er det vigtigt, at al den viden, der ligger i registrene, bliver nyttiggjort bedst muligt i forskningens og samfundets tjeneste.

I en kronik i Berlingske 21. september beskrev tre fremtrædende repræsentanter for dansk forskning, hvordan de oplevede stigende vanskeligheder med at få lov til at bruge eksisterende data til forskning, der ville kunne føre til et bedre og længere liv for mange danskere. Danmarks Statistik kan og vil hjælpe med at stille en infrastruktur til rådighed, så forskere kan få adgang til den viden, som er indsamlet. Danmarks Statistik er netop sat i verden til at understøtte demokratiet med lige adgang for alle til uafhængig statistik af høj kvalitet.

Danmarks Statistik har gennem årtier arbejdet for, at samfundetkan få mest mulig nytte af de administrative registre: Det Centrale Personregister (CPR), skatteregistre, social- og sundhedsregistre mm. Loven om Danmarks Statistik pålægger netop institutionen at udnytte potentialet i disse og giver hjemmel til at indhente data fra alle offentlige registre. På dette grundlag fremstilles statistik på tværs af alle sektorer. Oplysningerne fra registrene kan bindes sammen ved hjælp af identifikationsnøgler, så man kan få statistik, der fortæller om sammenhæng mellem forskellige fænomener, f.eks. hvordan uddannelse påvirker senere karriere på arbejdsmarkedet.

Danmarks Statistik publicerer kun aggregerede tal, som ikke siger noget om enkelte borgere eller virksomheder. Oplysninger om den enkelte videregives aldrig og beskyttes af de strengeste sikkerhedsforanstaltninger.

Den samlede datamængde til belysning af alle mulige samfundsforhold er en guldgrube for samfundet, og den bør benyttes til stadig at skabe ny viden – også udover den officielle statistik, som Danmarks Statistik offentliggør. Derfor kan forskere analysere vores data gennem en særlig forskerordning, som betjener 700 forskningsprojekter om året og benyttes af 1.300 forskere.

Læs også: Din sundhed er på spil

Et afgørende element i forskerordningen er, at forskerne får adgang til data, men de får aldrig data udleveret. Forskerne kan derimod afvikle analyseprogrammer i Danmarks Statistik, og de kan straks se resultatet af analyserne. Det giver Danmarks Statistik fuld kontrol og sikrer, at forskernes analyser ikke bryder den altafgørende datafortrolighed.

Statistik skal produceres, formidles og stilles til rådighed for forskning på en saglig og uvildig måde. Danmarks Statistik har valgt ikke selv at bedrive egentlig forskning, men vi stiller gerne data og ekspertise til rådighed. Det drejer sig især om sociale data, men vi har i en årrække også stillet sundhedsdata til rådighed, idet forskerne ofte har behov for at kombinere sociale data med sundhedsdata. Vi har gode, fleksible aftaler med registerejerne på sundhedsområdet om at formidle data på denne måde.