Statens institutioner skal droppe regnbueflaget

Hvorfor må uniformerede soldater ikke deltage i en demonstration for Men in Black eller fri hash på Christiania, mens Forsvaret ligefrem promoverer, at vores soldater marcherer for Pride i uniform, spørger Anders Krab-Johansen. »På samme måde er det vanskeligt at forstå, at Folketinget flager med regnbuebanner en gang om året. Folketingets Præsidium har sagt nej til flag for Kvindernes Internationale Kampdag, Aids-dagen og en stribe andre.«

Folketinget og alle statslige organisationer bør træffe et valg: Enten flager man for alle organisationer, og militæruniformer kan bruges til alle demonstrationer. Alternativet er nej tak. Jeg foreslår det sidste, skriver Anders Krab-Johansen. Søren Bidstrup

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Jeg har ingen mening om folks seksualitet. Til gengæld har jeg en mening om borgerrettigheder: Ingen skal diskrimineres eller have fortrinsret pga. deres seksuelle orientering. Princippet må være lige for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner, aseksuelle og alle andre, der indgår i bogstavrækken LGBTQIA+.