En veluddannet befolkning er et enormt aktiv for et land, som professorerne Niels Kærgård og Peder Andersen fra Københavns Universitet skriver i Berlingske 31. december 2013. Ja, for et land som Danmark, der i høj grad skal leve af de værdier, vi kan skabe med hænder og hoveder, er det altafgørende, at vi uddanner vores unge, så de kan bidrage til udvikling og vækst.

Jeg er meget enig med de to professorer i, at det danske uddannelsessystem kan og skal forbedres, og at vi heldigvis har et godt udgangspunkt. Regeringen er da også godt i gang med arbejdet. Folketinget har netop vedtaget de første lovforslag i folkeskolereformen, og forårets reform af læreruddannelsen skal styrke folkeskolelæreres faglighed. Dertil kommer, at regeringen arbejder på en reform af erhvervsuddannelserne, der dels skal mindske frafaldet, dels øge unges viden om og interesse for uddannelserne.

Læs også: Borgerlige vil lette universitetsregler

I efteråret nedsatte jeg et udvalg, der blandt andet undersøger, hvordan kvaliteten af de videregående uddannelser kan forbedres, og hvordan der kan skabes bedre sammenhæng i de videregående uddannelser, så studerende undgår spildtid og dobbeltuddannelse.

Når vi i regeringen samtidig vil undgå, at studietiden bliver unødigt lang, betyder det ikke en ringere uddannelseskvalitet. Jeg mener tværtimod, at det vil gavne mange studerende, at de bliver mødt med krav om fuldtidsstudier, så de må fokusere på studierne og bruge fuld tid på at fordybe sig i deres fag.

De to kronikører har dog misforstået regeringens krav om studiefremdrift og reduktion af studietid. Som det er nu, overskrider universitetsstuderende i gennemsnit deres studietid med mere end et år i forhold til normeret tid. Med vedtagelse af SU-reformen skal de studerendes studietid på universiteterne i gennemsnit reduceres med 4,3 måneder. Der vil dermed også fremover være plads til orlov og forsinkelse af andre årsager.

Læs også: Dobbeltstudent eller akademiker

Med en arbejdstid på 37 timer om ugen og plads til forsinkelse vil jeg hævde, at studerende har rigeligt med tid til fritidsarbejde, dannelsesrejser, politisk engagement, fritidsaktiviteter og forskningsprojekter.

Modsat Niels Kærgård og Peder Andersen ser jeg ikke nogen modsætning mellem, at 25 procent af en ungdomsårgang gennemfører en universitetsuddannelse, og at vi samtidig forbedrer kvaliteten af uddannelserne, og jeg kan ikke sige mig fri for en vis forundring over, at to professorer mener, at et universitet ikke kan levere kvalitetsuddannelser, hvis de unge følger uddannelserne nogenlunde, som de er planlagt og udtænkt.