Anledningen til rejsen var en stort anlagt konference om irakiske kvinders vilkår. For hvordan får kvinder i Irak politisk styrke til at ændre en lovgivning, der stadigvæk frikender voldtægtsforbryderen for straf, hvis han gifter sig med ofret? For nu bare at nævne et enkelt uhyrligt eksempel på gældende lovgivning. At det dybest set er den massive modstand fra islamiske mørkemænd, der fastholder undertrykkelsen, kommer sikkert ikke bag på Berlingskes læsere. Til gengæld håber jeg, Kathrine Lilleørs pointe må undre, når hun påstår, at ligestilling for KVINFO først og sidst handler om »erhvervslivets reaktionære jakkeslips«. For ifølge Lilleør har jeg kun kvoter i hovedet »i kampen mod de borgerlige«, og det til trods for, at mit eget forhold til kvoter er lidenskabsløst.

Der er ikke plads til at svare på hele mit lange synderegister, men den konkrete anledning til Kathrine Lilleørs kritik er det netop afholdte, kønsopdelte Hizb ut-Tahrir-møde i Diamanten. For hvor var KVINFO? Mit forslag på kvinfo.dk var, at enhver satte sig i salen, som de havde lyst. For det er et frit land, vi lever i. Og det kan kun undre mig, at de kritiske deltagere, mænd som kvinder, accepterer kønsadskillelse i et offentligt rum. For mig strider det mod gældende lov og ret.

KVINFOs indsats for kvinders rettigheder under Det Arabiske Initiativ (fra 1. januar: Partnerskab for Dialog og Reform) i Mellemøsten og Nordafrika burde måske mane Kathrine Lilleør til eftertanke. For ikke at tale om vores internationalt ankerkendte Mentornetværk for indvandrerkvinder, der som verdens største har mobiliseret næsten 7.000 kvinder i et netværk, der letter vejen til arbejdsmarkedet for de mange nye kvinder i Danmark.

Måden, jeg som chef for KVINFO tegner institutionen på, er selvfølgelig altid til diskussion, og det er næppe venligt ment, når Kathrine Lilleør anbefaler mig en plads i Folketinget. Men man skal godt nok være stærk i troen, når man som Lilleør påstår, at KVINFO »kun råber kvindeundertrykkelse mod dem, man ikke er enig med«. Partipolitisk enig med, går jeg ud fra? Og gid det var så vel, ser jeg for mig mange tænke rundt om i det politiske landskab. Men helt så nemt er direktørjobbet heller ikke, skal jeg hilse at sige.