Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Sprogløs!

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Jeg synes, det er rigtig sjovt at have tysk. Sproget er sejt, landets historie er vild, og så er de rigtig gode til fodbold.« Så glad var ti-årige Noah ifølge Berlingske, da han efter sommerferien fandt ud af, at han pga. folkeskolereformen skulle have tysk allerede i 5. klasse. Og der var mildest talt også plads til roser hos erhvervslivet, der længe har frygtet for Danmarks sprogkompetencer på store eksportmarkeder.

For et par uger siden blev roserne til regeringens sprogpolitik erstattet af bekymring. Landets universitetsuddannelser skal nu dimensioneres - læs beskæres - og det kan gå hårdt ud over netop de sprog, som opprioriteres i folkeskolen - f.eks. tysk, fransk og engelsk. Modellen er nemlig så sindrigt skruet sammen, at sproguddannelserne indgår i et nulsums spil.

Fjerner universiteterne f.eks. ikke pladser på tysk, må de i stedet skære dybt i studiepladser på engelsk eller decideret nedlægge andre sprog som f.eks. arabisk, italiensk eller japansk. På Københavns Universitet vil antallet af optagne på bachelorstudiet i tysk skulle skæres ned fra 67 til 15 studerende, for på kandidatstudiet vil der kun være plads til ti. På Syddansk Universitet er situationen lige så grel. Her vil kandidatstudiet i tysk skulle dele 26 pladser med fem andre studier, heriblandt engelsk og spansk.

KONSEKVENSERNE AF SMÅ årgange på f.eks. tysk, spansk og fransk er til at få øje på. For hvordan skal fødekæden af lærere til landets gymnasier holdes i live? Hvordan skal man fremadrettet overbevise unge forskere om, at sprogfag ikke er »brotlose Kunst«? Og hvordan skal dansk erhvervsliv få de nødvendige sprogkompetencer? Allerede i dag viser undersøgelser, at ordrer tabes på gulvet pga. manglende sprog- og kulturkompetencer.

Set i det lys kan man kun håbe, at regeringen sender dimensioneringsmodellen på værksted. Det kan ikke være rigtigt, at universiteter skal lukke andre vigtige sprog som arabisk og japansk for at kunne bevare et bare nogenlunde bæredygtigt tysk eller fransk-studium. I en global verden skal vi som nation have et beredskab i mange sprog – både af hensyn til eksporten, og for at kunne forholde os til konfliktområder, som pludselig rykker tæt på os. Tænk blot på, hvad der ville været sket, hvis universiteterne havde taget forskud på regeringens model og før Muhammedkrisen havde sat arabisk ind i en endimensional arbejdsløshedsformel. Eller havde været nødt til at skære kraftigt i russisk kort før Krim-krisen.

FREM FOR AT svække sprogfagene på universiteterne burde samfundet gå den modsatte vej. Er man i tvivl om, at Danmark vitterlig har brug for at styrke sprogkompetencerne, kan man bare læse følgende sætning i et nyligt jobopslag til en offentlig, dansk styrelse i Tyskland: »Du er god til at kommunikere i både skrift og tale på både dansk og engelsk. Kendskab til tysk sprog og kultur er en stor fordel, men ikke et krav.«

Kort sagt: Allerede i dag er vi så dårlige til tysk, at staten ikke kan gøre tysk til et krav – selv når det drejer sig om at forsvare danske virksomheders interesser i Bayern! Fremover skulle vi nødigt synke så dybt, at der pludselig står – »Det vil være en glædelig overraskelse, hvis du kan tysk.«