Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Spin eller etik i advokatbranchen?

Adam Wolf & Mikael Sjöberg: Advokatrådets kritik af domstolsreformen er dygtigt, men virkelighedsfjernt spin. En helt central årsag til de lange sagsbehandlingstider er nemlig, at advokaterne ofte gaber over flere sager, end de har plads til i kalenderen.

Domstolene er godt på vej, når det kommer til at skabe bedre tid i rettens kalender og bedre styring af sagsforberedelsen. Derimod kan advokaterne med fordel se sig selv i spejlet og med norsk forbillede holde sig til det antal sager, som de rent faktisk kan nå. Fold sammen
Læs mere

Pernille Bachhausen gik lørdag i Berlingske til angreb på domstolsreformen, domstolene og den lange sagsbehandlingstid i civile sager. Det gjorde hun på vegne af Advokat­rådet, som har rejst spørgsmålet om en evaluering af domstolsreformen politisk ledsaget af en mediekampagne. Lanceringen var da også udtryk for dygtigt advokatspin, men som så ofte med spin, så halter det med fremstillingen af virkeligheden.

Vi er enige om, at sagsbehandlingen i de civile sager er for lang. Og vi er enige om, at det er værd at se på, hvordan vi kan gøre det bedre fremover. Men hvorfor er sagsbehandlingstiden så lang?

Vi erkender, at domstolene har et ansvar, og at sagsbehandlingstiderne kan blive bedre. Der er dog flere aktører, der er med at afgøre, hvor lang tid det tager at behandle en sag. Til tider er det også ganske advokaternes alt for travle kalendre, der er årsag til, at sager trækker ud.

Tag nu den konkrete sag, som i både Berlingske og de efterfølgende radioaviser skulle illustrere Pernille Bachhausens pointe. Måske var denne case leveret af advokaten selv - måske ikke. Men den vakse læser ville nok - uden forhåndskendskab til retsvæsenet - kunne gennemskue, at denne sag var en meget dårlig illustration af hendes kritikpunkter. Det var bestemt en trist historie om et alt for langt forløb, som ville optræde i domstolenes statistik med en meget lang sagsbehandlingstid.

Men som det fremgik tydeligt af artiklen, så var årene i denne sag gået med forelæggelser for Arbejdsskadestyrelsen og Retslægerådet, hvorefter den faktisk havde fået plads i rettens kalender i september i år. Da forsikringsselskabet imidlertid havde yderligere spørgsmål til Retslægerådet, så måtte sagen udsættes. Her var altså en sag, hvor retten faktisk havde afsat tid i kalenderen, hvorefter sagen bliver udsat af sagens ene part. Det er faktisk en kilde til stort ressourcespild i domstolenes hverdag, at aftalte sager med kort varsel bliver udsat efter ønske fra én eller flere af sagens parter. Og i de fleste tilfælde vil det være svært for retten at modsætte sig, da sagen jo skal belyses bedst muligt, inden der fældes dom.

Sagsbehandlingen ved domstolene dækker i en civil sag over to faser. Den ene er sagens forberedelse, hvor advokaterne udveksler processkrifter, dvs. de formelle dokumenter, der fremlægger parternes syn på sagen, og hvor der eventuelt - som i Berlingskes case - skal ske forelæggelse for diverse instanser, inden sagen kan realitetsbehandles. Den anden fase er selve hovedforhandlingen, dvs. retsmødet eller retsmøderne ved domstolene, som leder frem til sagens afslutning.

Sagsbehandlingstiden måles ved sagens afslutning og dækker begge faser, helt fra sagen er anlagt ved domstolene og indtil sagens afslutning ved dom eller forlig. En lang sagsbehandlingstid kan altså både skyldes advokaternes forberedelse og rettens mulighed for at afsætte tid til retsmøderne.

Byretterne har siden domstolsreformen for fem år siden kæmpet med en ophobning af sager, og med finanskrisen steg antallet af sager ved byretterne på kort tid med hele 35 procent. Domstolene har - med nogen forsinkelse - fået tilført ekstra ressourcer til at følge med det stigende antal sager, og det har betydet, at byretterne både i 2010 og i 2011 har nedbragt sagsbunkerne markant på alle områder. Nogle byretter har dog fortsat lange sagsbehandlingstider.

Den ekstraordinære indsats har bevirket, at sagsbehandlingstiden for straffesager, som altid er fokus for offentlighedens interesse, og fogedsager nu falder markant. Og da ophobningen af civile sager også er på vej ned, vil vi også med tiden se lavere berammelsestider - dvs. bedre plads i rettens kalender - for de civile sager. Vel at mærke, hvis advokaterne har tid.

For en meget væsentlig årsag til lange berammelsestider for både straffesager og civile sager er, at advokaterne ikke altid selv har plads i kalenderen. Nogle advokater påtager sig så mange sager, at de reelt ikke har tid til at møde i retten for deres klient inden for en rimelig tid. Dette gælder dog især straffesagerne. Her har Advokatrådet en opgave i egne rækker, fordi god advokatetik tilsiger, at man kun tager de sager, som man kan magte inden for en rimelig tid.

Men kapaciteten i rettens kalender, er kun en del - og meget ofte den mindste del - af den samlede sagsbehandlingstid i civile sager. En meget stor del af de 19 måneder, som det i gennemsnit tager at gennemføre en civil sag ved byretterne, er rent faktisk ude af rettens hænder. Det er den tid, der går med at forberede sagen med udveksling af synspunkter advokaterne imellem eller oplysning af sagen ved syn og skøn eller forelæggelse for diverse eksterne instanser.

Vi skal naturligvis se på, om de lange sagsforløb - eksempelvis i den omtalte sag - kan strammes op. Der ligger gevinster i en stram styring fra rettens side - og her kan vi nok altid blive bedre. Men der ligger også et ansvar hos advokaten til at stramme op på arbejdsmetoderne. Det er ikke ualmindeligt, at advokaterne først tager sagen frem, når tiden for retsmødet nærmer sig. Og her finder man så ud af, at forberedelsen er mangelfuld, og at sagen skal oplyses bedre. Det betyder alt for mange udsatte sager - og ledig retskapacitet, som kun i begrænset omfang kan nyttiggøres med kort varsel.

Ved domstolene vil vi gøre vores til at få bedre tid i rettens kalender og endnu bedre styring af sagsforberedelsen. Her er vi godt på vej, og det vil være helt forkert at skyde på domstolsreformen, som har været en kæmpegevinst for både styring og effektivitet. Lad os se frem på, hvordan vi kan gøre det endnu bedre. Vi kan f.eks. se til Norge, hvor advokaterne er meget bevidste om kun at tage sager, som de rent faktisk kan møde i inden for en rimelig tid, og hvor der er sat skrappe tidsfrister for advokaternes forberedelse af sagen. Alt sammen til glæde for borgerne, dvs. rettens brugere og advokaternes klienter.

I disse bestræbelser har borgerne og samfundet brug for mindre spin og mere etik fra advokaterne, dvs., at advokaterne tager et medansvar og medvirker til at stramme op af hensyn til deres egne klienter.