Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Gennem en årrække arbejdede jeg i Afrika. Af og til involverede det deltagelse i konferencer, som indledtes med et fast indslag: Lokale dansere indtog konferencelokalet og opførte ceremonielle danse akkompagneret af trommer og sang til ære for de mestendels hvide dignitarer. Hvor dette gav et kærkomment afbræk fra tørre taler, varede det aldrig længe, før man spejdede efter de grønne EXIT-skilte. For det endte altid med, at de hvide dignitarer blev opfordret til at danse med. Fra tilskuerpladsen krummedes tæer og smil stivnede, mens man forsøgte at undertrykke sit flugtinstinkt. Jakkesætklædte hvide hæderspersoner blev med ét forvandlet til vittigheder.
