Sort overherredømme

Personer af afrikansk oprindelse har en racemæssig fordel på felter, hvor kroppen er et afgørende aktiv. Men kropsrelateret overlegenhed anerkendes ikke som rigtig magt. Tværtimod. Begrebet »eksotisering« står i vejen for en bredere forståelse af racemæssige over- og underordningsforhold.

»Her i Paris mærker jeg den hvide kropsligheds underlegenhed på egen krop, for så vidt som jeg selv tager del i et to-farvet kropsligt nulsumsspil, når jeg mødes til udendørsfitness med min træner med rødder i Congo DRC,« skriver Ulla Holm. Peter Hove Olesen

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Gennem en årrække arbejdede jeg i Afrika. Af og til involverede det deltagelse i konferencer, som indledtes med et fast indslag: Lokale dansere indtog konferencelokalet og opførte ceremonielle danse akkompagneret af trommer og sang til ære for de mestendels hvide dignitarer. Hvor dette gav et kærkomment afbræk fra tørre taler, varede det aldrig længe, før man spejdede efter de grønne EXIT-skilte. For det endte altid med, at de hvide dignitarer blev opfordret til at danse med. Fra tilskuerpladsen krummedes tæer og smil stivnede, mens man forsøgte at undertrykke sit flugtinstinkt. Jakkesætklædte hvide hæderspersoner blev med ét forvandlet til vittigheder.