Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Sohn: Lars Løkke må i arbejdstøjet

Ole Sohn: Brede flertal vil gøre regeringens nødvendige kickstart af dansk økonomi mere langtidsholdbar og give virksomheder og lønmodtagere større sikkerhed. Det vil med andre ord være rart, hvis hidtil vrantne Venstre melder sig på banen.

V-formand Lars Løkke Rasmussen skal – ud over hundeluftningen – få sit parti på banen og give regeringen et nap med i bestræbelserne på at få gang i Danmarks økonomi i stedet for at beskyde »kickstartens« kortsigtede konsekvenser, mener erhvervs- og vækstministeren. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech

Enhver dansk regering er optaget af at kæmpe for danske arbejdspladser. Naturligvis. Det er den nuværende regering, og det er jeg sikker på, at den forrige regering også var. Målet er det samme, men der er stor forskel på metoderne.

Jeg glæder mig derfor over, at Lars Løkke Rasmussen i kronikken i Berlingske 2. januar selvkritisk konstaterer, at: »I alt for mange år har vi taget det for givet, at vi har dygtige virksomheder, som kan tage kampen op med deres konkurrenter i den store verden«.

Ja, vi har dygtige virksomheder - og dygtige lønmodtagere - men det er ikke nok. Der er brug for mere, og det vil regeringen levere:

Vi vil forbedre de generelle erhvervsvilkår blandt andet gennem bedre og mere uddannelse og forskning.

Vi vil nedsætte en produktivitetskommission, der skal komme med bud på, hvordan vi varigt kan løfte produktiviteten i Danmark, der gennem en årrække har haltet bagefter. Selv om produktiviteten i de senere år er steget, er det ikke nok. Der skal fortsat gøres en indsats for at forbedre produktiviteten og dermed konkurrenceevnen.

Vi vil øge arbejdsudbuddet med 59.000 personer, blandt andet gennem trepartsforhandlingerne og en fuldt finansieret skattereform med en balanceret social profil.

Vi vil føre en aktiv erhvervs- og vækstpolitik, hvor vi satser på danske styrker og potentialer som f.eks. miljø- og velfærdsteknologi og det blå Danmark. Vi vil blandt andet stille krav til borgere og virksomheder og dermed skabe et stærkt hjemmemarked for innovative produkter og løsninger, der giver et godt udgangspunkt for at skabe nye eksportsucceser.

Og her er vi måske inde ved en af kernerne i forskellen mellem den nye og den gamle regering. Den nye regering tror på, at vi ved at investere, gennemføre reformer og stille krav til den langsigtede grønne omstilling kan løfte dansk erhvervsliv, så vi fremtidssikrer produktionen og skaber bæredygtighed.

Regeringen har allerede spillet ud på energiområdet, hvor de færreste vil benægte, at der er ved at blive skabt et betydeligt, globalt marked både for vedvarende energi og energibesparende teknologi.

Vi satser ambitiøst både af hensyn til miljø og klima, og fordi vi ønsker, at danske virksomheder får den størst mulige del af kagen. Vi har igennem mange år set en stigende dansk eksport af grøn teknologi, hvilket hænger sammen med den ambitiøse miljø-, energi- og klimapolitik, der blev ført af SR-regeringen i 90erne.

Venstres og Lars Løkke Rasmussens reaktion har været noget vranten. Venstres fokus har helt ensidigt været på de ekstra udgifter, der er forbundet med energiudspillet, mens tilsyneladende hverken de betydelige energibesparelser eller de store erhvervsmæssige perspektiver har spillet nogen rolle. For mig minder Venstres reaktion mere om en kortsigtet kamp om vælgerne end om en kamp for dansk vækst og nye arbejdspladser.

Regeringens kickstart af dansk økonomi vil skabe henholdsvis 9.000 og 12.000 nye job i år og næste år - vel at mærke år, hvor der på grund af den internationale krise er særligt behov for, at regeringens politik bidrager til at holde hånden under beskæftigelsen. Det sidste forudsætter dog, at der kan skabes opbakning bag en ambitiøs energiaftale, der så vil udløse betydelige investeringer i blandt andet energibesparelser, vind og biogas. Her måtte Venstre gerne komme på banen.

Det er ikke den fulde sandhed, når Venstre fremfører, at de skatte- og afgiftsforhøjelser, regeringen har gennemført, vil koste arbejdspladser. Det er måske nok korrekt isoleret set, men det kan og skal jo netop ikke ses isoleret. Det skal ses sammen med de tiltag, der til gengæld bliver gennemført, og som også bidrager til at skabe efterspørgsel og nye job.

Det skaber vækst, at en del af pengene jo blandt andet er brugt til at fjerne en række af de - forekommer det mig - erhvervsfjendtlige nedskæringer på uddannelse og forskning, som Lars Løkke har haft ansvaret for.

De er også brugt til at fjerne nedskæringer som eksempelvis fattigdomsydelserne. På længere sigt vil det - igen isoleret set - reducere arbejdsudbuddet en smule. Det problem er regeringen opmærksom på. Vi har allerede taget initiativer, f.eks. forsøg med jobpræmier for kontanthjælpsmodtagere. Og vi vil spille ud med reformer på kontanthjælpsområdet og af førtidspensionssystemet, der vil styrke arbejdsudbuddet. Men for at sige det med Lars Løkkes egne ord: »Danmark skal være et samfund, der holder de svage oppe«.

At sukkerafgiften medfører færre arbejdspladser på blandt andet slikfabrikker, som Lars Løkke skriver, kan ikke udelukkes. Ideen er jo at få danskerne til at spise mindre af det usunde og mere af det sundere. Jeg formoder, at det var samme idé, som Lars Løkke havde med at indføre fedtafgiften. Han mener næppe alvorligt, at vi skal bevare enhver dansk arbejdsplads uden hensyn til danskernes sundhed?

Nej, opgaven består i at hjælpe de dygtige danske virksomheder med at skabe masser af nye arbejdspladser, ikke mindst til erstatning for de næsten 200.000 job, der gik tabt under krisen i Lars Løkkes regeringstid.

Den opgave kræver en bred indsats i form af uddannelse, forskning, innovation, satsning på danske styrker og potentialer, en forbedring af konkurrencen på de dele af hjemmemarkedet, hvor den fungerer dårligt og meget andet.

Jeg håber, at der kan skaffes brede flertal for den politik, så virksomhederne kan få større sikkerhed for langsigtede investeringer. Jeg håber derfor også, at Lars Løkke beslutter at trække i arbejdstøjet.