Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Sørine Gotfredsen må omfavne virkeligheden

»Sørine Gotfredsen er egoistisk og tænker kun på sit eget velbefindende, mens jeg gir fanden i mit. Jeg ved, at hun vil køre frem med argumenter om sammenhængskraften, bandekriminalitet og æresdrab, men det vejer ingenting i forhold til børn der drukner i Middelhavet, familier der sulter i Libanon, eller flygtningelejre i Tyrkiet, der administreres som koncentrationslejre.«

Elisabeth Rift.
Læs mere
Fold sammen

I Berlingske 26. december lufter Sørine Gotfredsen blandt øvrige fordomme, at »... meget i fremtiden afhænger af tillid, homogenitet og følelsesmæssig bundethed til det danske...«, og demonstrerer således at hun mener, at det danske er en given størrelse.

At det ikke er tilfældet, burde være unødvendigt at informere hende om. Hendes dommedagsprofetier om, at et beskedent antal flygtninge vil ødelægge tilliden mellem borgerne, udradere homogeniteten og fædrelandskærligheden, er helt hen i vind og tåge. Fordi hun frygter, at vi nærmer os et antal »ikke-vestlige indvandrere«, der over tid vil fratage os kristen identitet og/eller loyalitet, så skal alle vi andre adoptere hendes fobier!

Jeg er ikke enig med Sørine Gotfredsen, og derfor må jeg opponere mod hendes frygt for at minimale brøkdele af de 60 millioner flygtninge, som flakker hjælpeløse omkring i verden, skulle opnå asyl i DK. Hun mener, at vi kun skal drage omsorg for det antal, som borgerne er i stand til at integrere, og her ved hun (bedre end andre), at det antal har vi allerede indkvarteret. Danmark har taget sin del, så nu skal andre nationer indkvartere resten, eller »hur«?

Et stolt nyt år

Fordi jeg lever side om side med borgere, der mener, de har ret til at forhindre mennesker i nød at få helle i Danmark, må jeg gennemtænke og begrunde, hvorfor vi SKAL inkludere endnu flere flygtninge. Danmark kunne f.eks. sætte sig i spidsen for en international løsning som den, FN lykkedes med at strikke sammen, dengang vietnameserne flød rundt i rådne plimsollere på Stillehavet. Men Sørine Gotfredsen er egoistisk og tænker kun på sit eget velbefindende, mens jeg gir fanden i mit. Jeg ved, at hun vil køre frem med argumenter om sammenhængskraften, bandekriminalitet og æresdrab, men det vejer ingenting i forhold til børn der drukner i Middelhavet, familier der sulter i Libanon, eller flygtningelejre i Tyrkiet, der administreres som koncentrationslejre – det er ikke min mening, det er fakta!

Millioner af mennesker banker desperat på Europas døre, fordi de er forfulgte, fordi de vil redde deres børn, men Sørine Gotfredsen vil ikke give dem beskyttelse, fordi hun frygter, at levestandarden vil falde, at vi ikke længere vil stole på hinanden, og fordi hun føler sig hjemløs i sit eget lille kongerige når hun deler fortovet med folk i lange gevandter, tørklæder og parallelle kulturer.

Hun mener, at min indstilling er naiv og urealistisk. Jo, lige i øjeblikket er det urealistisk at få EU til at tage ansvar, men det bliver aldrig naivt at hjælpe mennesker i nød. Vi har gjort det før på globalt niveau med Vietnam-flygtninge, så vi kan selvfølgelig gøre det igen!

Uanset hvor ofte Sørine Gotfredsen lufter sin frygt, bliver den aldrig den skinbarlige sandhed; og uanset hvor meget hun applauderer regeringens selvtilstrækkelighed, fortsætter krigsflygtninge og siden klimaflygtninge med at vandre mod nord for at redde livet og for at få del i vores velfærd; og mange vil også få det på trods af hendes og Dansk Folkepartis xenofobiske kamp for at udelukke dem – dét slag er tabt, Sørine Gotfredsen kan lige så godt overgive sig og omfavne virkeligheden!

 

Elisabeth Rift er formand for Foreningen af 1. sept. 2015, som støtter og oplyser flygtninge i Vordingborg Kommune.