Søren Pind: Vi risikerer at ende som et tabt kontinent. Det ændrer kravene til, hvem vi kan sætte til at styre vores land
Rygter vil vide, at der ikke er meget at se frem til i regeringens nye økonomiske plan. Hvis det er sandt, er det et nationalt svigt. Europa skal have større økonomisk vækst end Kina og USA. Ellers bliver vi ædt.

Det er ugen derpå. Vi trækker vejret. Kongeriget står. Men med endnu en lektie i denne vanvittige tid, vi ikke glemmer i en generation.
Vores tiltro til amerikanerne har ført os et forkert sted hen. Vi skulle længst have været stærkere i Europa. Men er det ikke.
Danmark har ingen national suverænitet uden andre. Det var ikke os, Mark Carney talte om i sin tale i Davos, da han talte om mellemstore magter. Danmark er ikke mellemstort. Vi er små. Vi er ingenting uden alliancer – og slet ingenting uden vores vigtigste alliance, den europæiske union.
Det ændrer kravene til, hvem vi kan sætte til at styre vores land.



