Åbent brev til justitsminister Søren Pind (V):

Kære Søren Pind. Jeg får lyst til at skrive til dig, fordi din adfærd og holdning i den seneste tid undrer mig. Jeg mener jo, at vi kender hinanden så godt, at vi nogenlunde ved, hvad den anden står for, og jeg må tilstå, at jeg ikke kan genkende den Søren Pind, der som justitsnister nu fører sig frem i offentligheden med grove og grimme anklager mod dem og det, jeg har kær.

Du var i sin tid deltager på Tidehvervs sommermøde på Krabbesholm Højskole. Du ved derfor, hvad evangelisk-luthersk kristendom er, og hvorledes Danmark og dansk kultur er grundlæggende bestemt af kristendommen. Med dette udgangspunkt foreslog du mig i sommeren 2003, at vi skrev en række breve til hinanden, som tilsammen kunne udgøre en bog, der satte en række ting på plads, og jeg svarede ja.

Det blev til bogen »Kære Søren«, der udkom på Aschehougs forlag i efteråret 2003, og som jeg fra tid til anden frekventerer, når jeg nu læser dine grove udfald mod bl.a. min datter, Katrine Winkel Holm, og også debattøren Eva Agnete Selsing samt mine venner i Dansk Folkeparti.

Og jeg spørger mig selv, om denne grove og vulgære justitsminister Pind kan være den samme som den Søren Pind, jeg brevvekslede med for mere end ti år siden, og som dengang havde et meget klart og markeret forhold til Danmark og dansk kultur, og som derfor vidste, at islam og islamisk indvandring udgør en frygtelig trussel imod dette Danmark, der bygger på evangelisk-luthersk kristendom.

Hvordan kan du i fuldt alvor mistænkeliggøre vores kritik af den næsten ubegrænsede islamiske indvandring i Danmark med anvendelse af en psykopat som den norske Breivik? Hvordan kan du finde på at bagvaske bl.a. mig og min datter med den vulgære betegnelse »den yderstre højrefløj«? Hvordan kan du – på baggrund af vores fælles bog – komme i tanke om at gøre den nuværende situation til en anklage imod bl.a. mig for »grovkornethed og uforskammethed«?

Jeg kan overhovedet ikke genkende den Søren Pind, som jeg brevvekslede med i 2003. Jeg kan i den injurierende og infamerende justitsminister ikke genfinde ham, som i 2003 havde sans for kristendom og dansk kultur. Det hele er blevet vulgariseret. I stedet for en politisk debat, der fatter forholdet imellem kristendom og islam, finder jeg en arrogant politikus, der ikke synes at have anden interesse end at dæmonisere os andre, der ikke vil svigte Danmark og dansk kultur.

Kære Søren Pind! Hvad går der dog af dig? Er politisk magt så betydningsfuld, at den berettiger denne underlødighed og vulgaritet? Skammer du dig slet ikke over det niveau, du hengiver dig til, og som umuliggør den lødige samtale, vi førte med hinanden for 13 år siden?

Med venlig hilsen, Søren Krarup.