Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Søren Hviid: »Kun kernefamilien kan sikre, at børn lærer moral at kende«

»Kun gennem eksistensen af en kernefamilie er det muligt at opretholde samfundets moralske økologi. Det betyder også, at vi må bedre vilkårene for, at en af forældrene kan gå hjemme og passe og opdrage deres børn.«

Søren Hviid Pedersen Fold sammen
Læs mere

Mange liberale, der kalder sig borgerlige, ser gerne, at der kommer anstændighed ind i den politiske debat og i særdeleshed ind i den borgerlige lejr. Anstændighed forstået på den måde, at de borgerlige skal lade være med at være borgerlige og i stedet adoptere en liberal værdiorientering, der måske bedst kan beskrives som kulturradikal, dvs. at her jongleres der med begreber, udover anstændighed, som »bredt udsyn«, »rummelighed«, »tidssvarende«, »åben«, »international« etc.

Disse »værdier« er ganske tomme, de er rene abstraktioner og hensigtserklæringer. Der kommer intet nyt og relevant fra den side af det politiske spektrum. Hvad der derimod burde bekymre alle er, at forudsætningen for anstændighed er en allerede eksisterende moral. Anstændighed er, når noget er i overensstemmelse med gældende eller eksisterende moral. Desværre er det sådan, at det danske moralske kompas er ilde stedt. Forudsætningen for at viderebringe moralsk viden og indsigt er under nedbrydning.

Nu forholder det sig sådan, at vi ikke fødes med en moral, men derimod opdrages til at identificere den allerede eksisterende moral i et samfund, man er født ind i. For at få et moralsk kompas eller besidde en moralsk samvittighed, fordrer det opdragelse og påvirkning fra andre mennesker.

I den henseende spiller kernefamilien en helt afgørende rolle. For uden en kernefamilie er forudsætningen for moralsk opdragelse umulig. Uden velfungerende kernefamilier eksisterer forudsætningen for moralsk opdragelse ikke. Familien lærer barnet noget ganske basalt. Familien lærer barnet de helt basale færdigheder og moralske kompetencer. Det er her, barnet lærer, hvordan det skal opføre sig. Moral er ikke luftige abstraktioner og »værdier«, men en konkret adfærd over for ens konkrete næste. Moral læres gennem imitation og gentagelse af forældrenes adfærd. Alt dette kan ikke læres i overfyldte og larmende børneinstitutioner. Ej heller er der i disse børneinstitutioner den fortrolighed mellem voksen og barn, som er forudsætningen for den tillid, der skal være for at opdrage et barn. Intet kan erstatte ens forældre.

Men flere årtiers ideologisk og politisk krig mod kernefamilien har betydet, at vi i dag har reduceret kernefamilien til en næsten ren formalitet. Her er noget, som både borgerlige og liberale burde være fælles om: At kæmpe for, at kernefamilien igen kan komme til ære og værdighed. For kun gennem eksistensen af en kernefamilie er det muligt at opretholde samfundets moralske økologi. Det betyder også, at vi må bedre vilkårene for, at en af forældrene kan gå hjemme og passe og opdrage deres børn. Kun kernefamilien kan sikre, at børn lærer moral at kende. Moral er noget konkret, noget der tager udgangspunkt i en konkret moralsk adfærd over for konkrete mennesker. Moral er ikke »værdier« eller abstraktioner, moral er at forholde sig til et konkret menneske og agere moralsk og anstændigt i forhold til denne konkrete næste. Moral er at forholde sig til de konkrete, foreliggende moralske traditioner, som ethvert samfund er bygget på. Det er det, der er en af kernefamiliens hovedopgaver.