Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Socialpolitisk blindgyde hos S

30DEBKARENELLEMANN-114526.jpg
Karen Ellemann
Læs mere
Fold sammen

Har Socialdemokraterne en socialpolitik? Man bliver i tvivl, da man hørte Pernille Rosenkrantz-Theil i Deadline for nylig. Som socialordfører ønsker hun ikke at diskutere socialpolitik, hvis det da ikke lige handler om kontanthjælp eller andre indkomstoverførsler.

Det er smadderærgerligt, for socialpolitik er heldigvis meget mere end kolde kontanter til forsørgelse. Det er en massiv investering i støtte og hjælp til de mest udsatte mennesker.

Det kan være hjælp til et barn med behov for særlig støtte, der har en aflastningsfamilie. Det kan være en person, hvis liv er lagt i ruiner af et massivt misbrug, og som med behandling får hjælp til at få misbruget under kontrol. Eller et menneske med et svært handicap, der får støtte alle døgnets timer.

Det er blot få eksempler fra en bred vifte af indsatser, der samlet koster 45 milliarder kroner om året. Der investeres altså masser af tid og penge i at hjælpe udsatte grupper. I den forbindelse er der god grund til at fremhæve de mange engagerede og dygtige medarbejdere og frivillige.

Men når jeg ser resultaterne i den socialpolitiske redegørelse, som jeg offentliggjorde i sidste uge, må jeg sige, at vi skal blive endnu bedre til at hjælpe, end vi er i dag. Fordi udsatte og sårbare borgere har brug for, at den hjælp og støtte, de får, reelt gør en positiv forskel. Og fordi vi som samfund investerer mange ressourcer i indsatserne.

Jeg glæder mig over, at flere organisationer for udsatte grupper kan se værdi i, at vi nu har et samlet overblik over målgrupper og indsatser på socialområdet. De har hilst en årlig redegørelse velkommen. Men Socialdemokraterne kan ikke se værdien, hvis redegørelsen ikke beskriver effekterne af kontanthjælpsloftet. Det er åbenbart ligegyldigt med analyser, der viser, at udsatte børn og unge klarer sig dårligt i uddannelsessystemet, og at mennesker med handicap og socialt udsatte har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet.

Jeg ønsker en politisk debat om, hvordan vi bedre kan hjælpe udsatte mennesker. Kunne vi have beskrevet effekterne af kontanthjælpsloftet? Så let som ingenting, for de er blevet belyst i alle ender og kanter i forbindelse med lovarbejdet, samråd og svar til Folketinget. Men det er en socialpolitisk blindgyde kun at tale om indkomstoverførsler, for der er i den grad brug for at vide mere om effekten af de mange andre indsatser.

Derfor insisterer jeg på, at vi får mere viden, så vi også gør det, der rent faktisk virker. Så mennesker bliver herrer i eget liv og i stand til, så vidt det overhovedet er muligt, at blive en aktiv del af fællesskabet og tage et personligt ansvar.

Til sidst vil jeg gerne svare på spørgsmålet, om Socialdemokraterne har en socialpolitik eller ej. Hvis man kun ser på den rituelle modstand over for kontanthjælpsloftet – S vil ikke eksplicit love at afskaffe loftet, hvis partiet får regeringsmagten – og ønsket om ikke at drøfte socialpolitik i øvrigt, ja så kan man godt blive i tvivl.

Men selvfølgelig har Socialdemokraterne en socialpolitik, det ved jeg blandt andet fra forhandlingsbordet. Jeg håber derfor, at de fremover også i offentligheden vil deltage i debatten om, hvordan vi får større effekt af indsatserne. På hele socialområdet.