Sociale medier er det Vilde Vesten, hvor ubehagelige folk får tildelt en megafon

Og samtidig er det ambivalent. Jeg bør vel, snarere end at gemme mig, gå ind og dele det, jeg nu engang har skrevet og offentliggjort, for hvad er ellers meningen? Det føles krysteragtigt ikke straks at dele teksten aktivt. Men det er bare ikke altid, jeg orker, skriver Johanne Thorup Dalgaard.

Det er ikke naturgivent, at folk uden for pædagogisk rækkevidde skal tildeles retten til at tyrannisere os andre, bare fordi teknologien og den offentlige samtale udvikler sig i en digital virkelighed, mener Johanne Thorup Dalgaard. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

De dage, hvor mine klummer offentliggøres, er oftest også de dage, hvor jeg overvejer helt at holde op med at skrive dem. Det er nemlig de dage, hvor jeg fra det tidspunkt, jeg vågner, er opmærksom på, at jeg skal være forberedt på hadefulde og intimiderende udfald – både i mine forskellige indbakker, og hvis jeg kommer til at gå ind på et socialt medie.