Socialdemokratiets ulandsplan er som at tisse i bukserne for at holde sig varm

Ulighed, konflikt og klimaforandringer vil i de kommende årtier bringe millioner af mennesker på flugt og efterlade særligt Afrika i en fattigdomsfælde. Derfor skal vi øge bistanden, ikke skære i den.

»Hvert år kommer der millioner af nye unge i Afrika, og størstedelen af dem har ingen udsigt til et job. Afrika kommer derfor på godt og ondt til at ligge højt på den europæiske dagsorden,« skriver SF'eren Halime Oguz. På billedet: migranter i det afrikanske land Niger, der ufrivilligt vender tilbage til hjembyen efter forgæves at have forsøgt at komme mod Europa. Asger Ladefoged

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Da migranter og flygtninge i 2015 gik langs de europæiske motorveje sendte det chokbølger gennem Europas hovedstæder og ikke mindst Bruxelles, hvor migrationskrisen sendte EU ud i en politisk krise. For ingen havde stor appetit på at tage imod de vandrende masser. Lynhurtigt fik vi grænsekontrol i en række Schengen-lande, og vi kunne igen hilse på dansk politi i Padborg og Kruså.