Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Socialdemokraternes overlevelseskamp

Er man vokset op i fattigdom og afsavn, ønsker man mere end noget andet at eje. Eje sin bolig, sin bil og sit sommerhus. Man ønsker ikke at høre fra sit parti, at det vil klæde det arbejdende folk at flytte ind i de udsatte boligområder, fordi de så kan blive nogle gode rollemodeller.

Socialdemokratiet må forstå, at folk ønsker frihed. De vil være herre i eget hus, i eget liv. Når Social­demokratiet i dag er i krise og har beskeden tilslutning skyldes det elitære politikere, der lever af at gøre små problemer store. Vi skal inkludere alle – ikke skubbe folk fra os. Arkivfoto: Heine Pedersen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et gammelt ordsprog siger: Der er intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Og det ordsprog kan vi med fordel bruge om den katastrofale meningsmåling på 18,5 procent, som Socialdemokratiet »brillerer« med nu, hvor regeringen har rundet de 150 dage. Måske er det kun os, som har en socialdemokratisk identitet så dyb, at denne mistes, hvis vi overhovedet overvejer at forlade partiet. Det er så også grunden til, at jeg skriver mit bud på, hvorfor vælgerne svigter det gamle stolte arbejderparti.

Vi skal helt tilbage til dengang, hvor næsten hver anden satte kryds ved S. Efter krigen i 1945, hvor 40 procent af befolkningen var socialdemokrater. Partiet havde formuleret et valgprogram, der hed: Fremtidens Danmark. Af programmet fremgår, at »Friheden er vort første krav«. Og det var ikke kun den politiske frihed efter krigen, man ville fastholde, men en ambitiøs frisættelse af individet. Ved frihed forstår vi det nordiske frihedsbegreb. Det giver individet rettigheder over for samfundet, også ret til: Frit valg af beskæftigelse og frit valg af forbrug!

Målet var, at individet skulle træffe egne valg - uafhængigt af monopoler og statsmagt - men at individet havde ansvar og forpligtelser over for samfundet.

Det er en kæmpesejr for Socialdemokratiet, at vi i løbet af to generationer har opnået disse frihedsrettigheder til næsten fuldkommenhed. De frihedsrettigheder, som overklassen altid har haft og stadig har. Det var den ret og den frihed, Socialdemokratiet med »Fremtidens Danmark«, ville give til arbejderklassen.

Arbejderen skulle have mulighed for at tjene penge til en god bolig, et arbejde, en bil, et sommerhus, en båd, rejser, altså de goder, der indtil da var forbeholdt overklassen. At de fleste arbejdere ikke kunne få det hele på én gang, vidste de godt! At kollektiv organisering og anvendelse af statsmagt var nødvendige midler til at nå målet, vidste man godt! Men muligheden for at vælge frit og tjene egne penge, det var målet.

Arbejderen skulle have lov at tjene penge, og det gjorde han - og senere hun - også. I dag har den faglærte mange af disse goder, og det er i den grad Socialdemokratiets fortjeneste. Men vi kan så også konstatere, at det er dem, der har forladt partiet. De er blevet borgerlige, fordi frihed er forsvundet og afløst af påbud og forbud, ikke over for overklassen, men over for arbejderklassen. I dag viser den nuværende regering ikke, at den har tillid til, at arbejderklassen kan forvalte eget liv og frihed. Hvis man udviser glæde og stolthed over at »selveje« sit hus eller sin bil bliver man beskyldt for at være borgerlig og egoistisk. De, der kommer med beskyldningerne, er ansat i det »fællesskab«, som man byggede op som middel til at nå målet, og som betales af arbejderklassen. Ikke underligt, at arbejderne vender dette »fællesskab« ryggen!

Hvis man er vokset op i fattigdom og afsavn, ønsker man mere end noget andet at eje. Man vil meget gerne eje sin bolig, sin bil og sit sommerhus. Man ønsker ikke at høre fra partiet, at det vil klæde det arbejdende folk at flytte ind i de udsatte boligområder, fordi de så kan blive nogle gode rollemodeller. Sådan tænker arbejderne ikke, fordi de netop vil væk fra slum og armod, og de vil meget hellere sidde i deres egen have, drikke morgenkaffen og høre fuglekvidder. Herefter vil de gerne tage deres bil til arbejde, uden at skulle betale for at komme ind til værkstedet eller kontoret, eller hvor de nu skulle passere en betalingsring. De har jo knoklet for at nå de mål, de satte sig, fordi de netop havde friheden til selv at bestemme.

En arbejder, der tolker frihedsbegrebet som sin ret til at vælge sit eget liv, vil også selv bestemme, om der skal drikkes en øl til frokost, ryges en smøg og ikke gå så højt op i, om diverse deller på sidebenene nu er blevet lidt for mange. De kan vel kun undre sig over, at vores parti tillader, at deres egne medlemmer i fuld alvor står og debatterer antallet af smøger i en pakke og ligeledes med et bestemt blik i øjnene, helt oprigtigt mener, at en arbejder ikke er i stand til at forvalte sin frihed, men at staten nok hellere må bestemme.

Vi skal bort fra de elitære meningsdannere, de elitære politikere, som ikke aner noget om deres omgivende samfund. De elitære sidder i deres teoretiske undersøgelsesverdener ved en pc og udtænker nye projekter, der kun kommer dem selv eller deres politiske mål til gavn. De, der lever af at gøre små problemer store, så de kan sikre deres eget udkomme. De der har et medansvar for, at tusindvis af mennesker knækker, fordi de hele tiden får at vide, at de er et problem.

Skal Socialdemokratiet overleve og finde tilbage til sine rødder, skal vi inkludere alle dem, vi har stødt fra os. I kampen for at nå målene har vi tabt alt for mange mennesker, der ikke er en del af det arbejdende folk, og som derfor lever i ufrihed i stedet for i frihed. Når folk på overførselsindkomst drømmer om en førtidspension, skyldes det formentlig også mest af alt den frihed, man føler ved ikke at være afhængig af konstante krav, påbud og forbud fra myndighederne. Dem skal vi have tilbage, og nogle i vores parti forsøger. Hatten af for det. Men vi skal også inkludere det arbejdende folk, dem der vil have retten og friheden til at definere eget liv. De er forsvundet til centrum/højre, fordi vi tager friheden fra dem og fortæller dem, at de ikke kan tænke selv.

Der er masser af muligheder, vi skal blot lukke munden på alle dem, der ikke har fattet noget som helst om det at være en fri borger i et frit samfund, der både tager ansvar for eget liv og over for sin næste.