Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
I kampen mod misbrug af illegal arbejdskraft har Europa-Parlamentet og EU taget et stort skridt med vedtagelsen af et direktiv, der som sit første af slagsen regulerer den lovlige adgang for ufaglært arbejdskraft fra tredjelande til det europæiske arbejdsmarked for sæsonarbejde, det vil sig frugtplukkere, landarbejdere etc.
Direktivet fastlægger grundlæggende regler for adgang, ophold, afvisning, tilbagesendelse, grundlæggende arbejdsvilkår og krav om ligebehandling med arbejdstagere i værtslandet, med få undtagelser fra adgang til sociale ydelser. Endelig fastlægger det regler for mulige sanktioner mod arbejdsgivere som udnytter disse arbejdstagere, ved ikke at overholde direktivets minimumsstandarder.
Kritikerne, som ønsker at begrænse adgang til det europæiske arbejdsmarked for arbejdere udefra, vil argumentere, at der fra nu af er ubegrænset adgang til EU for ufaglært arbejdskraft, der ikke alene vil tage vores job, men også vil skabe lønpres og true de europæiske arbejdsmarkeder. Intet kunne være mere forkert. Direktivet anerkender landenes ret til at bestemme, hvor mange arbejdere de vil give adgang under direktivet, og som en ekstra gevinst vil direktivet motivere færre til at tage farlige og livstruende ruter for at komme til EU for at arbejde - illegalt. For nu er det faktisk muligt at søge og få arbejde i EU på sæsonbasis - helt lovligt.
I Sydeuropa, hvor arbejdsmarkedet kæmper netop mod sort arbejde, social dumping og ulige konkurrence fra arbejdsgivere der udnytter ulovlig, sort arbejdskraft, er direktivet en velkommen mulighed for at tage kampen op, både mod sort arbejde, ureguleret indvandring og arbejdsgivere, der udnytter ufaglært arbejdskraft. Derfor også bred politisk opbakning i både venstre side af Parlamentet til og med de liberale.
Og hvor blev de danske socialdemokrater af? Som de eneste ud af hele den 194 medlemmer store S&D gruppe i EP, undlod de danske socialdemokrater sammen med Morten Messerschmidt fra DF at støtte direktivet. Sidstnævnt ønsker ikke, at der gives nogen form for adgang til eller rettigheder på de europæiske arbejdsmarkeder for tredjelandes borgere. Begge partier modsætter sig dermed en enestående mulighed for at gøre op med de store uligheder og modsætninger, der er mellem de regulerede arbejdsmarkeder i nord og de mere uformelle arbejdsmarkedsstrukturer i syd - hvorfor dog?