Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Socialdemokrater i København må gøre op med betontænkningen

»Når det gælder den grønne dagsorden, skal socialdemokraterne nok ende med at mene noget fornuftigt.« Fold sammen
Læs mere

I et indlæg i Berlingske 16. juli beklagede borgerrepræsentant Rune Dybvad (S) sig over, at der tegner sig et flertal udenom Socialdemokratiet for et grønnere København, og at SF ikke vil bygge på Amager Fælled. Han undlader at nævne, at byggeriet blev besluttet for 25 år siden. Jeg står gerne på mål for SFs fortidige beslutninger. Men for mig betyder det også, at man skal tage ansvar, når de viser sig at være forkerte. Og det vil være forkert at bygge på Fælleden.

I sit indlæg har Dybvad travlt med at bryste sig af, at København ligger godt på internationale ranglister over grønne byer. For os i Socialistisk Folkeparti handler det at være grøn ikke om at klippe snore over og blive klappet ad i udlandet. Det handler om at skabe gode liv for københavnerne. De grønne åndehuller i byen – som Amager Fælled – er en central del af den vision.

Samtidig udstiller Dybvad Socialdemokratiets dobbeltmoral. Man tager gerne æren for resultaterne af, at andre partier – især SF – i årtier har stillet grønne krav ved budgetforhandlingerne, mens man selv indgår aftaler med de borgerlige, der trækker København i den forkerte retning. Et eksempel er parkeringsområdet, hvor S igen og igen har vist, at de stadig tror, at fremtiden tilhører bilerne.

Et andet eksempel er socialdemokraternes dumstædige insisteren på en havnetunnel, der vil trække Københavns infrastruktur i en sortere retning i mange år. Det siger alt om socialdemokraternes prioritering, når de vil bruge over 20 milliarder kroner til det projekt, men ikke vil undersøge, om man kan finde 1,5 milliarder kr. til at redde Fælleden.

Når vi trods alt har et godt samarbejde med socialdemokraterne på mange områder, skyldes det ikke mindst, at de ofte er i stand til at indse fornuften i forslag et par år efter, at vi andre har lanceret dem. Det gælder for eksempel forbud mod dieselbiler i København. Det er jeg glad for. For luftforureningen betyder kortere liv for københavnerne, og netop dieselbiler er et af flere oplagte steder at sætte ind.

Et andet eksempel er boligpolitikken, hvor socialdemokraterne nu, efter et års betænkningstid, bakker op om SFs forslag om at begrænse udlejningen gennem AirBNB og andre selskaber.

Når det gælder den grønne dagsorden, skal socialdemokraterne nok ende med at mene noget fornuftigt, når det går op for dem, hvor vigtigt et område det er for københavnerne. Men det vil kræve et opgør med den betontænkning, der sætter det grønne og det røde op som modsætninger.

Grøn politik er ikke i modsætning til at skabe en god by for alle. Det er en forudsætning. Vi skal bo mange flere mennesker i København, men det skal være i en balance med grønne områder, ren luft, mere genanvendelse og flere cykler, så vi også i fremtiden har en fantastisk by at bo i.