Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Snævre undersøgelser fylder for meget i sundhedspolitikken

Kost, rygning, alkohol og motion – også kendt som KRAM – er en skam, når det indtager en afgørende plads i forbyggelsespolitikken.

Vi ved fra udenlandske undersøgelser, at unge ryger mindre, når prisen på smøger sættes op. Men når det gælder forebyggelse, bruger politikerne for snævert undersøgelserne om kost, rygning, alkohol og motion. Der findes mange andre relevante risikofaktorer. Arkivfoto: Martin Sylvest Andersen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

For at bistå kommunerne i deres prioriteringer af indsatser for forebyggelse og sundhedsfremme, udarbejder Sundhedsstyrelsen og de enkelte regioner sundhedsprofiler. I sundhedsprofilerne kortlægges i hvilket omfang, risikofaktorer og sundhedsproblemer findes i den enkelte kommune. De indeholder alle oplysninger om forkert kost, rygning, alkohol og for lidt motion, fyndigt forkortet som KRAM, samt forekomsten af overvægt. Nogle spørger også om søvn og seksualvaner. Kun de sjællandske regioner spørger, om mennesker er uønsket ensomme eller om, hvordan deres sociale netværk er. Begge to faktorer, som har stor betydning for sundheden, også den fysiske.

Signild Vallgårda Fold sammen
Læs mere

Er det en skam, at KRAM er så dominerende, eller er det godt med et klart fokus i forebyggelsen? Der er ingen tvivl om, at KRAM-faktorerne og tykhed kan øge risikoen for sygdom. Men de er slet ikke de eneste risikofaktorer. Heller ikke de eneste, som man politisk kan gøre noget ved. Tre af regionerne undersøger som sagt ikke forekomsten af ensomhed og svage sociale netværk.

Ingen ser på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, ikke engang på kommunernes egne arbejdspladser. Man undersøger heller ikke forekomsten af støj og partikelforurening. Når man, som det ofte sker bl.a. i sundhedsprofilerne, kun undersøger få risikofaktorer, får man et skævvredet billede af, hvad der forårsager sygdom, og man kommer til at begrænse de muligheder man har, for at forebygge sygdom og død.

Al forskning og andre undersøgelser er resultat af en række beslutninger om, hvad man vil undersøge, med hvilke metoder og hvilke grænser, man vil sætte. Nogle eksempler på disse valg af grænser, er grænseværdier for støj, som Danmark netop er blevet kritiseret for at sætte for højt, og dermed gøre problemet med støj mindre, eller risikabel adfærd som antal genstande per uge, som på forunderlig vis passer med ugens syv dage. Det som kan fremstå som utvetydig viden, især når det er præsenteret med tal, er således resultat af både tilvalg og fravalg, som præger de svar, man får.

Dette er ikke et budskab om, at man ikke skal bruge undersøgelser for at få et godt grundlag for sin politik, men et budskab om, at man skal forholde sig kritisk til den viden, man får, og overveje om den er begrænset og muligvis skævvredet.

»Én ting er, at man hovedsagelig undersøger få risikofaktorer. En anden ting er, at man ikke særlig ofte spørger, hvorfor mennesker ryger og drikker og ikke bevæger sig nok. «


Det er måske ikke tilfældigt, at det netop er KRAM-faktorerne, som politikerne vælger at fokusere på. Der er trods alt forskning, også om andet end dem, så der er muligheder for at tænke bredere. Det, der karakteriserer KRAM-faktorerne er, at mange mener, at de er resultater af de enkeltes valg. Og derfor noget, den enkelte selv kan gøre noget ved med hjælp af lidt oplysning og vejledning fra andre. Med andre ord er de ikke så krævende for politikerne som indsatser på områder som forurening, arbejdsmiljø o.l., som godt nok bliver gjort noget ved, men der er mulighed for at gøre langt mere.

Sociale mønstre

Én ting er, at man hovedsagelig undersøger få risikofaktorer. En anden ting er, at man ikke særlig ofte spørger, hvorfor mennesker ryger og drikker og ikke bevæger sig nok.

Ludvig Holberg stillede spørgsmålet allerede i 1722, vi har endnu ikke tilfredsstillende svar. Der er nogle meget tydelige sociale mønstre i vores adfærd på rigtig mange områder. De fleste af os klæder sig, indretter sig, holder ferie osv. på samme måde som andre i vores sociale lag.

Det samme gælder KRAM-faktorerne. Ældre højtuddannede af begge køn drikker mere end andre voksne. Mennesker med kort uddannelse og de, som er uden for arbejdsmarkedet, ryger meget mere end andre. Der er også en klar social gradient i forekomsten af tykhed, selv om de rige og veluddannede også i stigende grad har en høj vægt. Man kan selvfølgelig tænke, at disse mønstre er tilfældige, men det er næppe sandsynligt. Der må være grunde til, at forskellige samfundsgrupper opfører sig forskelligt, og hvis vi kendte mere til disse grunde, kunne vi måske udarbejde en forebyggelsespolitik, som gjorde mere ved årsagerne til adfærden, hvis vi vil den til livs.

Sund adfærd

Der er eksempler på forhold, man kan ændre, hvis man vil fremme en mere sund adfærd. I København har man udbygget cykelstierne, og gjort det rigtig nemt og forholdsvis trygt at cykle. I København stiger antallet af cyklister til forskel fra de fleste andre steder i landet. I lande, hvor det er dyrere og mere besværligt at få adgang til alkohol, er alkoholforbruget lavere end i Danmark, ikke mindst blandt unge. Højere tobakspriser får især unge til at lade være med at begynde at ryge. Oplysning om KRAM-faktorerne har derimod meget begrænset virkning på menneskers valg.

Det kunne være godt, hvis politikere, embedsmænd og forskere i højere grad spurgte om og undersøgte forekomsten af flere risikofaktorer end KRAM, og hvis de oftere spurgte, hvorfor disse risikofaktorer er til stede.

KRAM er en skam, når det får lov til at indtage en så dominerende plads i forebyggelsespolitikken.