Sms-sagens spor ender blindt, og dermed lukker minksagen lige om lidt

Måske kan oppositionen stadig forsøge at komme efter beslutningstagere i Forsvarets Efterretningstjeneste: Hvorfor har man for eksempel ikke sikret sig data i tide? Det vælter dog ikke regeringen.

»Måske kan man på næste pressemøde spørge Mette Frederiksen på 117 måder, hvorfor hun ikke selv kontakter Apple. Det ændrer bare ikke på konklusionen, at sporene ender blindt, og at sagen for længst har tabt vælgernes interesse,« skriver Jarl Cordua om minksagen. Mads Claus Rasmussen

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Dansk politik er forunderligt. For blot ét år siden var Venstre et parti, der deltog i stormløbet mod Mette Frederiksen i minksagen, og som forventningsfuldt så frem mod, at Minkkommissionens konklusioner ville rive gulvtæppet væk under hende og hendes regering.