Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Slut med Ruth

Bente Dalsbæk: En af weekendens »nyheder« fra politikerfestivalen, Folkemødet, på Bornholm kom fra én, hvis navn får det til at løbe koldt nedad ryggen på indtil flere autonome og sikkert også på MacDonald’s, der måtte dreje nøglen om på en af deres butikker, da hun lod Ungdomshuset på Jagtvej i København nedrive.

Bente Dalsbæk, Journalist og forfatter Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ungdomshuset lagde sjovt nok ikke længere kunder til den multinationale burgerkro på Nørrebros Runddel, hvor de sultne autonome ellers gerne spiste og som mere end én gang havde fået knaldet ruderne af brosten kastet af... tja hvem mon?

Tilbage til sagen: Hvem vi taler om? Ruth Evensen, selvfølgelig: »Madame« for noget, vi for pænheds skyld kan kalde den religiøse sammenslutning Faderhuset, hvor man kan ikke så lidt mere end sit Fadervor, hvilket nedrivningen af Ungdomshuset beviste. Sagen gav Ruth anledning til igen og igen at betræde de bonede presse-gulve; noget hun ikke synes ked af. Også en bog udgivet af datteren trak overskrifter, og Ruth svarede såmænd igen med en bog, der meget passende hed: »Ruth – det ik’ slut«.

Det er det så åbenbart heller ikke al den stund, at damen nu vil i Folketinget med et parti, hun kalder Frihedskæmperne. »Vi vil have mere frihed, mindre stat og helt ud af EU,« lød det bl.a. fra Ruths raske dreng, Asbjørn, der sammen med mor villigt fortalte de forsamlede journalister på solskinsøen om fremtidsplanerne. Man kunne trække på skulderen og sige »slut med Ruth«, men når nu Ruth gør sig honette ambitioner om at komme på Tinge, så synes jeg da, vi skal kigge lidt på mærkesager og argumenter:

Ruths overskyggende hjertesag er selvfølgelig den fri abort, som Ruth og entourage er meget store modstandere af. Sidste år udgav Ruth sågar en sang, der hed »Red Danmarks børn«, hvis indhold blev fjernet fra Youtube på grund af anstødeligt indhold. Men den findes stadig på Ruths egen hjemmeside. »Vi moraliserer ikke,« sagde Ruth i weekenden om partiets ønske om at få fjernet den fri abort, hvilket harmonerer rimelig dårligt med den første linje rettet til kvinderne i Ruths dunder-sang: »Hvor vover du fordømme Guds skaberværk?« Til det kunne man jo spørge Ruth: Hvor vover du at fordømme, kvinder, der træffer deres eget valg og har frihed til selv at bestemme over deres egen krop? Hvis frihed er det du kæmper for? Det er da i hvert fald ikke kvindernes. I stedet synes du, at staten skal bestemme over kvinders kroppe?

Du kan mene, hvad du vil om abort, Ruth; du er imod, og jeg er for. Men når du samtidig vil give det tilbage til staten at bestemme, hvilke kvinder – hvis overhovedet nogen – der kan tillades abort, hænger det jo ikke sammen. For du vil have jo mindre stat, Ruth, remember? Nå, men der er 20.000 underskrifter til at få styr på partiprogrammet, Ruth, og derfra er det jo så let som ingenting at smutte op forbi spærregrænsen.