Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Skru ned for gaveræset og skab nye traditioner

Foto: JohnAastedHalse

Nu er det snart jul – glæder du dig ikke?« Sådan lyder det for tiden i de små hjem. Mange af os har som en selvvalgt plage allerede fra efterårsferien – og med de allerbedste motiver – ikke gjort andet end at stresse, irritere og spænde forventningerne så højt, at det er helt umuligt at indfri de alt for store forventninger.

På trods af den moderne families livsstil med udearbejdende forældre, mener mange af os stadig, at der skal bages, klippes, klistres og laves julekonfekt. Hertil kommer deltagelse i julemøder i skolen, SFOen og lillesøsters børnehave. Så når vi nærmer os selve julen er udmattelsen stor – og måske også ligegyldigheden?

Julen devalueres

Så er der diskussionerne om, hvem der skal være hos hvem juleaften, og hvem man egentlig helst undgik, hvis man kunne være det bekendt. Og her er det allersværest for børn i en såkaldt delt familie, hvor forældrene er skilt. Så for at den skal stå »1–1« mellem de voksne, ender det med, at børnene får to juleaftener: én hos far og en hos mor. På den måde er man som forældrene i hvert fald med til at devaluere julens betydning for børnene. I bedste fald ender børnene med at blive ligeglade – i værste fald når de til opkastningspunktet over julen og dens stress og pendlen mellem de to familier.

Når det kommer til gaverne, tror mange børn, at de får det, de ønsker sig, til jul. De skriver ønskesedler, som mest har karakter af at være en bestillingsliste. Og vi voksne, har hverken mod, lyst eller overskud til at sige rent ud, at der kun er råd til mindre – og ikke så mange gaver, for så skuffer man jo børnene. Kniber det med økonomien, tager man et forbrugslån, så der kan blive råd.

Men når så gaverne kommer frem, bliver også de voksne tit skuffet: De håbede på, at børnene blev ovenud glade for netop deres gave. Men at vise glæde for en gave kan for et barn være næsten umuligt, når den blot er én blandt måske 20 – 30 andre gaver. Børn kan simpelthen ikke finde glæde ved den enkelte ting her og nu, når der er så mange gaver at finde rundt i.

Først når børn har afprøvet, leget med og udforsket, finder de ud af, om det var en god gave eller ej. Og der kommer så den voksnes skuffelse: Ungerne siger ikke en gang pænt tak, men farer videre for at finde nok en gave til sig selv! Og måske bliver de oven i købet kede af ikke at få den gave, de ønskede sig mest.

Gear ned for gaveræset

Personligt elsker jeg julen. Men måske kunne julen blive bedre, hvis voksne både havde mod til at geare ned for gaveræset og overskud til at holde den jul, vi vil, og samtidig lade børnene have indflydelse på, ja, måske selv bestemme, hvordan de vil have, at deres jul skal være.

Det kan være svært at slippe af med de gamle juletraditioner – og ikke alle skal smides ud! Men når tiderne har ændret sig og dermed også familielivet, er det tid til at skabe nye.

John Aasted Halse er psykolog.